TV Limfjord er nu klar med 3 udsendelser, se dem her på SallingWeb eller på
http://www.tvlimfjord.dk
Spidshuset
I den første udsendelse taler Borgmester Christian Kirkegaard og regimentchef Christian Arildsen om de mange muligheder der er for et samarbejde mellem kaserne og kommune. I samtalen får vi et indblik i de muligheder Skive Kaserne kan byde på i forbindelse med oprettelse af en politiskole i Skive. Et meget aktuelt indslag!
3 tidl. kasernechefer vurderer den nyeste teknologi i Ingeniørregimentet
TV Limfjord har inviteret 3 tidligere kasernechefer til en præsentation af Skive Kaserne. Kasernens nuværende chef oberst Christian Arildsen er guide.
Med på turen rundt er fhv. oberst Ole Køppen, fhv. oberst Jørgen Mogensen og fhv. oberstløjtnant Gunnar Rose Hansen.
Vi følger gæsterne rundt i øvelsesterrænet, hvor der bygges bro over et vandløb – altsammen udført med den sidst nye teknologi.
Bomberydning, der nu sikrer personellet, demonstreres i en række klip – også her klarer store panserkøretøjer opgaverne på en effektiv og sikker måde.
Vi besøger stedet, hvor minerydderne træner i håndteringen af de store køretøjer. Avancerede simulatorer benyttes til træningen og sparer diesel og, ikke mindst, skåner miljøet for megen foruredning.
En særdeles aktuel afdeling er Bombegården, hvor bomberydderne med deres ”rullemarie” har base. TV Limfjord kikker med, når gæsterne får joystik i hånden og styrer de 3 robotter i varierende størrelser.
Alle indtryk fra turen rundt debatteres efterfølgende ved frokostbordet i officersmessen. Her er Torben Manthai ordstyrer…
De to udsendelser er støttet af Skive Kommune
”4 Generationer med tøj og heste”
I en hestestald på Bildstrupvej står en 25 år gammel travhest og nyder freden og kærlig pleje efter år med konkurrencer herhjemme og på internationale travbaner. Hestens navn er ”Tøjeksperten”- og dens præmier og diplomer er omfattende.
I hestestalden – ved siden af Tøjekspertens boks – har TV Limfjord indrettet udsendelsens studie. To stole og et rundt bord med rødternet dug, er de beskedne rekvisitter.
Det er her Erik B. Nielsen – Tøjekspertens ejer – fortæller historien om fire generationers liv med tøj og heste.
Fra Marinus Nielsen og senere Bjarne Nielsen fører historien frem til Erik B. Nielsen. Historien om beskedne kår i toppen af Thinggade, en lille butik med hatte og huer, flere ombygninger før det hus, vi kender idag, bygges på Torvet.
Et moderne hus i dragefacon tegnes af arkitekt Vind, der da også har optaget de små filmsekvenser af nedbrydningen af Olsens Gaard samt en video med anden, tredie og fjedre generation der ses ekspedere kunder i den nye og meget store butik