Fem lokale kvinder går sammen om at skabe Skives nyeste oplevelsesbutik – Gran No. 16. Lokalerne er hos den gamle bogholder i Adelgade, og kvinderne ønsker at give kunderne en oplevelse for livet, når de træder ind. Konceptet er som en pop up shop – hvor der er fem forskellige virksomheder repræsenteret i butikken og dens udvalg.
Nytænkning af detailhandlen
I en gågade, hvor butikkerne forsætter med at lukke og slukke, så er der et stort behov for nytænkning af hele konceptet af en detailhandel.
”Konceptet er opstået, fordi vi sidder i samme netværk, og vi ønsker at spille hinanden gode. Vi ønsker hinanden det bedste – og vi tror på, at Gran No. 16 kommer til at være en god oplevelse for kunderne at besøge,” siger Jeanette Kilde, indehaver af Sparekassen Danmark Erhvervsnetværk og Revision Limfjord Erhvervsnetværk, og fortsætter, ”Butikken vil være fyldt med alt godt fra livet – smagfulde snacks, vin, blomster, tøj og interiør. Vi vil skabe et univers med oplevelser – musik, selfievæg, tapas og vinbar – et håb om at folk føler sig forkælet, og har lyst til at blive hængende.”
Kvinderne deles om udgifterne til lokale og bemanding i åbningstiden. På den måde bidrager alle ligeligt.
Åbning
Gran No. 16 åbner den 18. november 2022 – og der vil ikke være sparret på julemusik, julepynt eller den fantastiske julestemning. Alle kvinderne elsker nemlig gran og jul – deraf navnet ’Gran No. 16’.
Fem lokale kvinder er gået sammen om at skabe en oplevelsesbutik. Hver kvinde sælger sine egne produkter i butikken – så kunderne får en blanding af alt det gode.
Mød kvinderne
· Lei Lani Husted – Søgaards Vinhus
· Lis Heidi Foged – Stylisht
· Rikke Fjalland – Madsen og Fjalland
· Pia Aggerholm – Egeris Blomster
· Jeanette Kilde – Sparekassen Danmarks ErhvervsNetværk og Revison Limfjords ErhvervsNetværk