– i dag hedder firmaet Salling Pølsevognsudlejning og indehaveren er Lars Jeppesen fra Rødding.
Lars har sit daglige arbejde som tagdækker, og har nu tænkt sig at bruge sin fritid på den mobile pølsevogn. Han udtrykker det på denne måde: „Det er jo godt med noget at ta’ sig til“.
Pølsevognen er indretttet til både pølser, is, sodavand og fadøl. D.vs. med køleskab, fryser, pølsekoger, pølsesteger, brødrister, toatmaskine og fadølsanlæg. Varesortimentet er Hancock, Tican pølser, Polar is og Påskebrød. Lars har selv et lager af varer, hvis lejeren skulle gå tør. Ifølge Lars Jeppesen kan pølsevognen udlejes med eller uden personale.
Vognen er ideel til fødselsdage, bryllupper, receptioner, rejsegilder, stævner, festivaller, byfester, kræmmermarkeder og mange andre lejligheder.
Lars har allerede lavet kontrakt med Sundsøre Festival, Byfesten i Rødding og krejbjerg.
Målgruppen er først og fremmest lokalområdet og derefter hvad der byder sig længere omkring. Kuvertprisen er ca. 45 kr. for pølser ad libitum udtaler Lars Jeppesen.
Så hvis der er spørsmål eller reservering af dato, kan man ringe på tlf. 26 17 48 00
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.