Cumulus-centret var aktiv I perioden 1995 til 2002. Vi har I den periode afholdt et væld af kurser og andre aktiviteter. På grund af et voldsomt arbejdspres, har centret været lukket ned I 8 år. Nu åbner centret igen forløbig som forlag, men vi vil efterhånden også komme med andre initiativer, som det løbende vil fremgå af vores hjemmeside. I forbindelse med åbning af Cumulus-centret som forlag afholdes en uformel reception, hvor man kan kigge ind I løbet af eftermiddagen.
Som den første bog fra forlaget udgiver vi “En rejsendes fortælling” af Martin Møller. Bogen omhandler hovedpersonen Gnark Gnister, der igennem sit rolige og naive sind ser og oplever verden anderledes end andre. Han involveres i alkymiens mysterier og lærer, at der ligesom den ydre verden også findes en indre verden, hvor visdom og indsigt kan føre til oplysning. Ved skæbnens hånd kastes han ud på en farefuld færd, hvor prøvelser og erkendelser forløber side om side. Langsomt opnår han en viden gennem forståelse og erfaring af sig selv og verden, der gør det muligt for ham at overkomme de mange forhindringer på hans rejse. At rette opmærksomheden indad er en nødvendighed for at lære sig selv at kende og for at udvikle sig som væsen. Gnark erfarer at dette ikke er nogen nem rejse, men at den er nødvendig og at når man er trådt ind på stien mod indsigtens lys er der ikke nogen vej tilbage.
Forfatteren læser psykologi på Ålborg universitetscenter og gik i sommeren 2009 den 800 km. lange pilgrimsrute – Caminoen – I det nordlige Spanien. Dette var kulminationen på bogen, hvor forfatteren ligesom hovedpersonen gennemgik en ydre og indre rejse. Billedet viser forfatteren i Spanien med en af de mange mennesker han mødte og blev inspireret af på sin færd.
Han vil være tilstede ved receptionen, hvor det vil være muligt at kunne få en snak med ham, og han vil endvidere signere sin bog.
Uformel reception 8. maj
Cumulus-centret
Landevejen 19, Håsum,
7860 Spøttrup.