Formanden for Lem Kulturnetværk, Charlotte Grønvaldt, var yderst tilfreds med den store tilslutning fra hele Spøttrup til den irsk/skotsk aften i Lem Kulturhus.
300-350 glade gæster nød den til dagen tillavede irske stuvning – der har været så mange frivillige som har hjulpet os med at lave maden – en stor tak til dem.
Undertegnede var selv gæst denne aften og kunne nyde både maden og det dejlige irske band, som benyttede hver en lejlighed til at reklamere for en ny CD, som var lige på trapperne. Også gamle kendinge blev spillet og det fik da også lokket adskillige ud på dansegulvet. I baren blev der skænket masser af fadøl, og der blev også solgt en del af de skotske guiness.
Kun én af de irske/skotske medlemmer af bandet var iført kilt, og nu ved kun jeg, hvad der findes under kilten, men jeg skal nok undlade at bringe billedet.
Kj
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.