Seks til syv nye boliger i et skovklædt område fra Sundsørevej mod Thise Friskole. Med trafiksikker sti til skolen, hvor små cyklister tidligt om morgenen færdes sikkert uden kontakt med biler – på vej til skole.
En park med orangeri, åbent køkken og tissehus i centrum af Thise…
Blot få af mange tanker og ideer, da godt 70 borgere fra Thise onsdag aften giver hinanden et frivilligt og løfterigt spark mod en fremtid, hvor livet i Thise bliver endnu mere levende.
Borgerforeningen kalder til VIP-møde. Og VIPper er vi alle sammen. Foreninger, virksomheder, borgere. Dét er VIPerne i Thise, og de er dér i forsamlingshuset for at fortælle om det, som sker lige nu og det, som skal ske.
Foreningerne, virksomhederne, medarbejderne og borgerne i Thise er mange og flere og nogle kommer langvejs fra – på arbejde i Thise. Pendlere skal have mulighed for at slå sig ned i Thise, og der var flere bud på det.
Marie Rask fra By og Landsbyudvalget under Skive Kommune fortæller om at samle ideer og ressourcer med udgangspunkt i borgerne, få sat ideerne sat i system. Udvalget kan hjælpe med at søge midler.
Og så tager vi turen gennem foreninger, organisationer og virksomheder.
Hvad laver vi nu – og hvordan ser fremtiden ud?
Vi tager os alle fra en ende af, og vi gør det i en kort punktform.
Landbyudvalget i Skive Kommune
Uddeler årligt mellem tre og fire millioner kroner, får mange ansøgninger og sjældent giver udvalget et afslag. Regler er ikke eksisterende, alle kan søge og mulighederne mange. Et udviklingsprojekt til for eksempel 2,5 millioner kroner får måske 350.000 kroner til opstart fra udvalget, andre skal søges om resten.
Thise Udviklingsselskab
Har i 10 år ejet købmandsforretningens bygninger i Thise. Formålet er at bevare og udvikle købmandsbutikken til gavn for Thises borgere. Butikken er udvidet, men selskabet savner hjælpende hænder til det daglige vedligehold.
En tankstation er tænkt, men næppe realisabel.
Formålet er en go´butik.
Lystbådehavnen ved Sundsøre
Har fået tilsagn om støtte fra LAG til udvidelse.
Største ønske er parkeringspladser. Desuden planer om en større grillplads for alle.
Menighedsrådet
Ønsket er, at vi skal bruge kirken, være der.
Sundsøre Pakhus
Formålet var at redde pakhuset, restaurering er gennemført. Det anvendes til museum, udstillinger, kurser, musik og andet.
Ønsket er midler til restaurering af godsvogne, flere hjælpende hænder.
2011 deltager i Limfjordsfortællinger for første gang. Det sker på færgen Mary.
Købmandsbutikken
Der skal spares på energien, som koster ca. 20.000 kroner pr. måned.
Ønsker er ny frugt- og grøntafdeling, nyt indgangsparti, ovenlys i butikken.
Thise Mejeri
Udvider stadig.
Ønsket er i samarbejde med personaleforeningen at få udenbys medarbejdere til at flytte til Thise.
Og der skal IKKE være atomaffald i Thise.
Sundsørehus
Sommerrestaurant, udendørsservering, festsal, gavebutik.
Pt. 9 hytter med mulighed for flere. Tiltrækker turister, gæster fra lokale fester med flere.
Teltplads med shelter til cyklende og gående turister. Kiosk ved færgen.
Årlig lejrskole med børn fra Århus.
Mulighed: Ferielejligheder i området jvf. lokalplan.
Ønsket er færre hundeluftere på Odden. Og mulighed for at spærre af, så sælerne kan betragtes på afstand.
Udsigtstårn.
Thise Friskole
Det gode lokale pædagogiske tilbud.
40% af elever kommer udenfor distriktet.
Ønsket er at trække flere til.
Børnehaven får nyt tag i år, hvilket vil give 200 m2 ekstra til skolen i tagetage.
Forslag til udnyttelse velkomne – arbejdende værksteder, musik.
Ønske om samarbejde med M88 om cafeteria/stationært klublokale
Thise Børnehave (Thise Friskole)
Vi gør det bare godt, men i gamle lokaler.
Ønsker: Nyt køkkengulv, nye stole, ny legeplads, nye toiletter, nyt badeværelse, soltag til sandkasse.
Thise Vuggestue
Fra 6 til 18 børn på halvandet år!
Ønsker: Hjælp til udvidelse, åbningstid 06 til 18, en medarbejder mere.
Eskjær Gods
Langesgård restaureret i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen for 7 millioner kroner.
Ønske at bruge ejendommen til kulturturisme, måske især de ”gråhårede”.
1: kulturturisme
2: Naturturisme – oplev egnen
3 Kunst – arbejdende værksteder/kunstnere
4: Dit eget museum – vis din Nimbus, gamle cykler, skilte, osv
Desuden mulighed for overnattende gæster, afvikling af fester, showroom mv.
Ideer er velkomne.
Sundsøre Rideklub
89 medlemmer som får undervisning i gamle og utidssvarende lokaler.
Plan: Nybygning til 3,5 millioner kroner med 32 opstaldspladser, hvilket kan medføre fuldtidsansættelse af ridelærer. Søgt LAG og Landsbyfond om midler.
Ny lov om hestehold kræver nye staldbygninger.
Ønsker om hjælp til søgning af midler, og hjælpende hænder.
Petanque i Thise
Hver torsdag med grill og rødvin. Alle er velkomne.
Udvidelse af banen er velkommen.
Vinterbaderne
Opstart i 2008, nu ca. 20 vinterbadere. 2010 klubhus med støtte fra sparekassefonden. Svanen skal kun anvendes i forhold til saunaen.
Thise Forsamlingshus
Vil fremover begrænse egenarrangementer til julemarked, fællesspisning.
”Mht fællesspisning vil vi gerne have børnefamilier med, ønsket er at I skal hjælpe os med at gøre fællesspisning til børnevenlige aftener”.
Projekter: Nyt tag, energibesparelser, køkkenrenovering.
M88
Motionsforeningen hvor alle kan være med. Sommer- og vinteraktiviteter fortsætter som nu med nye tiltag undervejs. Nyt til vinter bliver bl. a. PowerHoop.
Familiesport er i gang med fodbold. Flere aktiviteter undersøges.
Sjov, natur og sport har i 2011 ca. 70 børn med.
Ny hjemmeside under udarbejdelse.
Ønsker er cafeteria/samlingsrum ved hallen, nyt hus og flydebro ved Sdr. Thise Strand.
Sparekassefonden
Uddeler ca. 300.000 kroner årligt til lokale initiativer.
Ansøgning i april, uddeling umiddelbart derefter.
Spar Salling
Glæder sig over at være lokalt pengeinstitut. Døren er altid åbne.
Spar Salling Landsbyfond støtter landsbyaktiviteter, ansøgning i november.
Kan desuden hjælpe med trykning af foldere, brochurer, festsange mv.
Kaffe og hjemmebagt kage, mums var det, undervejs og så tid til alle de andre ideer.
Ole Pallesen
Markedsdage med kvalitetsprodukter 2 til 4 gange om året. I samarbejde med mejeriet og købmanden med flere.
Thomas Hejlskov
”Udnytte” muslingefestival på Fur og Jazzfestival i Hvalpsund. Skabe lokalt tiltag som støtter op og trækker folk.
Gert Larsen
Storskærm i forsamlingshuset med store internationale fodboldkampe.
Gårdbutikker med i markedsdage ved købmanden.
Bådudlejning ved lystbådehavnen.
Skydebane (jvf. gammel skydebane)
Jens Jensen
Ledige attraktive huse annonceres i landsmedier
Søren Vester
Skabe kvalitetshuse/grunde for tilflyttere.
Nye boligområder som skovomkransede boliger i området nord for Sundsørevej til Thise Friskole.
Kirsten fra Havbakkevej
Kender flere som gerne vil leje en bolig i landlige omgivelser – hvor er de huse eller ejendomme?
Søren Vester
Sundsøre som center for ”strand, vand, sundhed” motionsklynge, løbestier, cyklestier, kajak, kano med omklædningsrum og sauna forstås.
Aftenen blev sen, men når en inspirationstid er overstået, går snakken videre. Det gør den også i Thise – vi holder næppe aldrig op.