Med overbevisende sejr over Brønshøj.
Sidste kamp i år på SPARBANK Arena blev en sand festforestilling fra start til slut og eneste lille minus fra kampen var vel, at vi brændte lidt for mange 100 % chancer.
Tekst af Sportschef Jesper Larsen, se også http://skive-ik.dk/sik
Fra kampens start var det tydeligt, at samtlige gule spillere var tændt på at afslutte efteråret med en sejr. Der var flere halve tilløb til hjemmeholds scoring, men forløsningen kom efter 14 minutter, da Morten Beck slap alene igennem og iskoldt udplacerede Kim Drejs i gæsternes mål.
Til trods for at vi sad på alt før pausen og blandt andre Dalgaard missede et par gange blev der ikke scoret yderligere.
Anden halvleg begyndte, hvor vi slap før pausen og 2-0 målet var en sand lækkerbidsken efter et indøvet hjørnespark, hvor Jimmy Mayasi headede forlængelsen fra Thyboe i mål.
Efter 70 minutter nåede Thyboe igen højest efter hjørnespark og lukkede kampen med scoring til 3-0. De følgende 10-15 minutter begyndte hvepsene pludselig at vise brod og efter 80 minutter reducerede de ved Simon Bræmer til 3-1.
Thomas Dalgaard havde kampen igennem arbejdet benhårdt for holdet, men til gengæld vist en helt sjælden set uskarphed og reelt brændt 4 til 5 såkaldte 100 % chancer, men i overtiden kom forløsningen, da han efter en underholdende dribletur udenom det meste af Brønshøj forsvaret afsluttede med scoring til slutfacit på 4-1.
Konklusionen var en helt og igennem fantastisk fodboldkamp, hvor vi producerede scoringschancer på stribe og bortset fra 10 til 15 minutter i anden halvleg kontrollerede forestillingen totalt imod et ellers stærkt og kompetent Brønshøj-mandskab.
Tak til alle for opbakningen i efteråret og på gensyn til et spændende forår, hvor vi vil forsøge, at følge op på efterårets afslutning.
Held og lykke til alle og mange tak til målnæsen over dem alle Thomas Dalgaard……..Du er og bliver for sej!
Kampfakta:
Skive – Brønshøj 4-1 (1-0)
Målscorer:
1-0 14. min. Morten Bech Andersen
2-0 56. min. Jimmy Mayasi
3-0 70. min. Christian Thyboe-Thomsen
3-1 80. min. Simon Bræmer
4-1 92. min. Thomas Dalgaard
Startopstilling:
Jonas Jensen, Matias Olsen, Jesper Nielsen, Christian Thyboe-Thomsen, Mikkel Buur Simonsen, Mikkel Jespersen, Martin Thomsen, Ayinde Lawal, Morten Bech Andersen, Jimmy Mayasi, Thomas Dalgaard.
Udskiftning:
75. min. Allan Høvenhoff afløser Mikkel Jespersen
88. min. Kristian Nielsen afløser Morten Bech Andersen
93. min. Christian Olsen afløser Thomas Dalgaard
Advarsel:
Skive: Ayinde Lawal, Matias Olsen
Brønshøj: Christian Gyldenøhr, Peter Ørbæk Larsen, Michael Jørgensen, Pierre Kanstrup, Stefan Schmidt
Udvisning:
Brønshøj: Peter Ørbæk Larsen
Tilskuertal: 993
Dommer: Jørgen Daugbjerg Nielsen