Loppemarked på Furvej 22 i weekenden den 21. og 22. april kl. 11-17
Som noget nyt arrangerer Soroptimisterne i Skive et loppemarked. Der vil være mange spændende effekter at gå efter, ja alt det et loppemarked skal have. Der er møbler, borde, stole, legetøj, spil, barnevogn og masser af småting. Antikt og gammelt i en skøn blanding. Vil du have nyt til klædeskabet er der er rigtig meget tøj og tilbehør af høj kvalitet, hvoraf noget er ganske nyt. Der er smykker og hatte m.v. Loppemarkedet er arrangeret for at støtte den gode tanke om genbrug, men også for at vi kan skaffe midler og støtte til de mange humanitære formål Soroptimisterne donerer til. Foråret er her og der vil også være blomster at finde på loppemarkedet. Fra gården på Furvej 22 er der en fantastisk udsigt over fjorden, og det vil være muligt også på dagen at gå en tur til stranden. Der kan købes en kop kaffe og et stykke hjemmebag alt sammen serveret i hyggelige omgivelser. Jytte Hebsgaard der bor på gården udstiller samtidig sine malerier
Loppemarked til støtte for humanitære formål
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Skive