Lørdag den 25. august kl. 10.00 afholder Junget Strandcamping endnu engang hobbydag. Denne dag har de dog valgt at invitere den fra Spøttrup, lokale kunstner, Kirsten Schmidt. Kirsten Schmidt gør sig indenfor mange områder, f.eks. smykkefremstilling, filtning, akrylmaleri og hvad der ellers skabes af og mellem hænderne.
Kirsten vil denne dag have fokus på smykkefremstilling. Hun har medbragt ædelsten, cykelslager, lædersnøre mm. Og vil hjælpe og rådgive de deltagende kursister i, hvordan man fremstiller smukke og unikke smykker.
Man kan også selv medbringe gamle perlekæder eller andet, man kan forny og ændre udseendet på, ved at sætte det sammen med nye perler eller på en lædersnøre. Det er kun fantasien der sætter grænsen.
Kirsten vil til at starte med forklare om de grundlæggende teknikker der er indenfor smykkefremstilling. Herefter er det bare at kaste sig ud i det og udfolde de kreative evner. Det koster 100.- pr. mand, og er gratis for børn ifølge med voksne. Alle materialer kan købes på stedet.
Ønsker man at vide mere om Kirsten og hvad det er hun laver, gå da ind på www.vaerkstedsbutikken-ks.dk og se både alle de fine smykker, men også billeder af alle de andre ting hun producere, og billeder af Limfjorden og området omkring.
Det er jo ikke kun smykkefremstilling der er muligt denne dag. Som altid på hobbydage på Junget Strandcamping er der også mulighed for at scrappe, tegne/male, strikke eller sy.
Campingpladsen vil stille et lille udvalg af materialer til rådighed til det, og det vil ligeledes være muligt at købe lidt forskelligt.
Dagen starter kl. 10.00 i teltet. Der er mulighed for at bestille frokost i Den Grønne Cafe.
Tilmelding til smykkekursus og frokost kan ske til Junget Strandcamping på 97 59 22 99.