Start tirsdag den 31. august
Billedskolen henvender sig til børn, unge og voksne, der har lyst til at tegne, male, arbejde med forskellige materialer og lære noget om kunst.
Ligesom i de foregående år finder billedskolen sted hver tirsdag. Om eftermiddagen er der et hold for børn 9-14 år, om aftenen et hold for unge (fra 15 år) og voksne.
Underviserne er de to lokale billedkunstnere Pia Viborg og Poul E. Nielsen. Undervisningen finder sted i museets formidlingslokale, og museets udstillinger, Wunderkammeret og udendørsarealerne, parken og Krabbesholm skov, vil blive brugt som base og inspiration i arbejdet.
FAKTA:
Hvor: Skive Museum, Havnevej 14, Skive
To hold:
– Tirsdag kl. 15.30-17.30: Hold for børn 9-14 år
– Tirsdag kl. 18.00-20.00: Fra 15 år og voksne
Første gang den 31. august, herefter hver tirsdag (undtagen efterårsferien uge 42) og frem til den 7. december, i alt 14 gange.
Pris: 675 kr.
Tilmelding på Museumsalling.dk
NB! der er begrænset antal pladser.