Irsk folkemusik på Kulturhusbåden i Skive Havn
Kære alle!
Sommerkoncerterne på Kulturhusbåden i Skive Havn præsenterer irsk folkemusik torsdag 19. august 19.30
Lars Kristensen, spillemand fra Mors, og Sean Whelan, guitarist fra Irland, har spillet sammen i mere end 20 år og har ofte gæstet Kulturhusbåden.
Nu får vi atter glæde af deres sublime sammenspil på mange forskellige instrumenter – lige fra violin og guitar til harpe, nyckelharpe og harmonika – og et repertoire, der spænder fra nordisk spillemandsmusik over irsk og skotsk til japanske melodier og egne kompositioner …
Oplev en stemningsfuld og inspirerende koncert og en sommeraften fuld af magi og trylleri ombord på båden – med den smukke udsigt over fjorden som kulisse :))
Entré 120 kr. inkl. kaffe/the, kage og frugt. Vin/øl 20 kr.
Medlemmer 1/2 pris. Bliv medlem ved at betale 100 kr. på 8500 – 26 50 27 1540 eller MobilePay 23 65 50 55.
Tak!
Arrangør: Kulturnetværket Svanen & Skive Kommune 🎶
Søndagscafé på Kulturhusbåden
Søndag 22. august kl. 14 – 16 indbyder det livfulde og dansevenlige orkester Hot Stompers til Søndagscafé på Kulturhusbåden.
Stomperne er kendte og elskede på hele egnen for deres fortolkninger af klassiske jazz standards og evergreens i et vel gennemprøvet, tæt og professionelt sammenspil.
Som en speciel gæst sidder klarinettisten Alex Vasile ind, ligesom han spiller til Solnedgangsmusikken samme aften.
Kom og nyd de swingende jazztoner, atmosfæren ombord og udsigten over fjorden en dejlig sommerdag på Havnen!
Entré 120 kr. inkl. kaffe/the, kage og frugt. Vin/øl 20 kr.
Medlemmer 1/2 pris. Bliv medlem ved at betale 100 kr. på 8500 – 26 50 27 1540 eller MobilePay 23 65 50 55.
Arrangør: Kulturnetværket Svanen & Skive Kommune 🎶
Solnedgangsmusik
Solnedgangsmusikken fortsætter torsdag + søndag kl. 20 i hele resten af august. Søndag 29. august inviterer vi til Pandekagefest med alle sommerens kunstnere kl. 20 – 22
GRATIS! Kaffe/the, kage frugt eller vin/øl 20 kr.
Arrangør: Kulturnetværket Svanen & Skive Kommune 🎶
Vel mødt!