Kig forbi Skiveegnens stand
-og deltag i konkurrencen om et Limfjordsophold.
Gæsterne på feriemessen ”Ferie for Alle” i Herning kan igen i år møde SET/ Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og et udvalg af Skiveegnens turismeaktører på en fælles stand i Danmarkshallen – lige ved indgangen til Hal G. Som noget nyt, er SET og de deltagende aktører gået sammen om en standkonkurrence, hvor der er et weekendophold i maj måned for 2 voksne og 2 børn på spil.
Sammen med bl.a. FUR Camping – Raakilde Lejrskole, Fur Bryghus, Jeppe Aakjær, Aakjærselskabet – Jenle, Skive Fjord Camping, Hotel Pinenhus og Fur Ø Gårdbutik Klode m.fl. står SET klar alle tre messedage med gode tilbud, smagsprøver, konkurrencer og masser af inspiration til ferie og oplevelser på Skiveegnen.
-Hvis du alligevel er på messen, så kig forbi og deltag i konkurrencen om et Limfjordsophold for 2 voksne og 2 børn i tiden 19.-21. maj 2017, lyder opfordringen fra turismekonsulent Janne Kragh Pedersen fra SET.
Kort fortalt indeholder weekendopholdet overnatning på hhv Fur Camping og Skive Fjord Camping, morgen- og aftensmad, fossiljagt på Fur, rundvisning og frokost på Fur Bryghus, rundvisning / besøg på Jenle og Tarok Museet. Alt i alt en hyggelig weekend – med fokus på noget af alt det, Skiveegnens kan byde turister og gæster.
Læs meget mere om Skiveegnens stand C2590 på Ferie for Alle på visitskive.dk: http://www.visitskive.dk/skive/moed-skiveegnen-paa-ferie-alle
Foto: Fossiljagt på Fur. Fotograf: Jacob Lerche