Af Salling Avis.

Der starter en sorggruppe i Salling i begyndelse af april. Den er ledet af Kirsten Bahn-Larsen, Glyngøre, Ingrid Nielsen, Hjerk og Margrethe Kristoffersen, Grinderslev. Alle kan deltage, uanset alder, køn og tab. Gruppen mødes hver anden torsdag i april, maj og juni måned. Møderne finder sted i konfirmandstuen ved præstegården i Breum, og første gang er den 11. april.

Sorgen er ofte svær at komme igennem, når man har mistet et menneske, man holder af. Det tager meget, meget mere end tre måneder at finde frem til et nyt liv, hvor glæde og ro igen bliver faste gæster i ens liv. Der er oprettet et tilbud til alle, der bor i Salling, og som har mistet et nærtstående menneske, om at deltage i en sorggrupppe. Formålet med sorggruppen er, at man kommer sammen med andre mennesker i samme situation som en selv. Her må man græde og le. Man må tie og tale. I gruppen behøver man ikke være bange for, om man taler for meget om sit tab og sin sorg. Det er derfor, det er godt at mødes i sådan en gruppe, for de andre har det på samme måde.

Det er forskelligt, hvordan vi hver især sørger, men der er også mange fælles erfaringer. I en sorggruppe kan du få mulighed for at fortælle om det, der er særligt for dig og din situation, og samtidig finde ud af, at du har mere tilfælles med de andre, end du måske havde troet. Det kan være med til at give dig en oplevelse af, at selv om du er efterladt, så er du ikke helt alene. Andre kender til at være der, hvor du er.

Gode erfaringer
Sidste forår mødtes syv mennesker fra hele Salling i en sorggruppe. Selv om deltagerne havde lidt tab på forskellige måder, udtrykte de alle, at det havde været godt at mødes med andre, der bar på sorg, og kæmpede med at finde en ny vej i livet. Gruppen bestod af både mænd og kvinder. Nogle havde mistet inden for det forløbne år, andre for flere år siden, en enkelt for over 10 år siden.

Selv om det var en overvindelse for de fleste at møde op, opstod der meget hurtigt en følelse af tryghed og samhørighed.

På trods af de forskellige oplevelser deltagerne kommer med, er der en grundlæggende fælles situation. Der er en ufattelig sorg og smerte på den ene side, og på den anden side en tilværelse der rent praktisk skal gå videre på helt andre vilkår.

En sagde ved forløbets afslutning, at sorggruppen havde givet hende mulighed for at få luft for tanker og følelser, hun ikke kunne dele med andre. Det er også som om, at man lytter på en anden måde til mennesker, der har været igennem det samme som en selv.