Klimagas-afgift sætter udvikling helt i stå

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Debatindlæg.

En CO2-afgift på landbruget har fyldt alt for meget i debatten under valgkampen til Folketinget. Det mener landboforeningen Fjordland.

”Et er, at politikerne ikke har kunnet vente på den ekspertvurdering, som de selv har bestilt. Men det er også helt galt, at en lang række partier udokumenteret fastslår, at det er den eneste rigtige løsning. Foreløbigt har debatten kun haft den effekt, at både landmænd og deres finansieringskilder vælger at trække i håndbremsen i forhold til investeringer. Herunder i ny teknologi til forbedring af klima og miljø. De er simpelthen usikre på, om der er en fremtid for erhvervet”, siger Leif Gravesen, Morten Agger og Lars Kristensen, der udgør formandskabet i Fjordland.

De henviser til beregninger fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, som anslår, at en høj CO2-afgift på landbrugets biologiske processer vil koste 36.000 job på landbrug og i de tilknyttede erhverv på blandt andet mejerier og slagterier. Samtidigt vil en ensidig, dansk klimagas-afgift gøre vores egne fødevarer dyrere end udenlandske produkter.

”Fjordland dækker et område, hvor vi producerer en meget stor del af mælken og kødet her i landet, og kommunerne omkring den vestlige del af Limfjorden står derfor til at miste 4.415 job, heraf 592 i Skive Kommune. Det er utroligt mange medarbejdere fra et fødevareerhverv, der fylder så meget i lokalområdet, at andre erhverv ikke kan erstatte tabet, der derfor vil accelerere befolkningstilbagegangen”, siger Leif Gravesen, Morten Agger og Lars Kristensen.

Landboforeningen Fjordland opfordrer derfor til, at politikerne efter valget genskaber tilliden til landbrugets fremtid og tager fat på nogle af de bureaukratiske forhindringer, der i flere år har forsinket projekter, hvor landmænd har ønsket at investere i klima- og miljøforbedringer:

”Landbruget har i mange år arbejdet konstruktivt med den grønne omstilling. I Fjordland har vi rigtigt mange medlemmer, der er klar til at investere i både biogasanlæg, mini-vådområder og udtagning af lavbundsjord. Politikerne bør derfor hjælpe med at fremme de konkrete projekter i stedet for at sætte alt i stå med en ødelæggende CO2-afgift”.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere