Tag børnene med! MGP kommer til Skive
Årets største fest for hele familien foregår i KulturCenter Skive (KCS) lørdag den 13. maj kl. 11, og alle er inviteret. De otte MGP-finalister spiller deres ørehængende hits, som bliver svære at få ud af hovedet igen.
Det er ikke TV Showet. Det er MGP 2023 Galla Showet.
For at sikre at alle kan se, så er er alle billetter siddepladser på tribunen. Her gør højdeforskellen mellem rækkerne, at alle bedre kan se. På gulvet foran scenen laver vi et stort dansegulv, hvor de der har lyst er meget velkommen til at gå ned så de kan danse og synge med.
Årets show bliver alt andet end kedeligt. Det bliver festligt, det bliver farverigt og fuldstændig fantastisk. Glæd jer til MGP 2023, når de otte finalister gæster KCS!
Så langt, så godt – 25 års ustyrligheder
Simon Jul ser lørdag den 13. maj kl. 20 i Skive Theater tilbage på et kvart århundrede, og alle er velkomne til at se med.
Han har gennem 25 år været en institution i den danske underholdningsbranche og det deler han nu ud af for første gang. Simon tager publikum med på den vanvittige rejse, hvor vi skal høre om Banjos Likørstue, Mujaffa-spillet, Det Røde Kapel, Malk De Koijn, Suspekt, Michelin-restauranter og Radio24Syv.
Og så lidt om det også at blive slagter. Ingen har så stor en bagage som Simon Jul og en aften i hans selskab bliver med eftertænksomhed, gråd, lummerhed og måske hulkende grin… Og som om det ikke var nok, så har Simon har også guitaren med.
Alt i alt en aften hvor Simon Jul åbner livets dagbog helt uden grænser. Alle følelsesregistre vil blive berørt. Det er ikke standup, det er ikke foredrag, det er ikke teater, men det er Simon Jul som formidler om Simon Jul, som kun Simon Jul kan.
Så velkommen til en uforudsigelig, gakket og morsom aften i Skive Theater.