Mød landets partiledere, kendte tv-personligheder og lokale virksomheder til årets kulturevent på Strandtangen
Skivemødet d. 12-13. maj 2023 er årets begivenhed for spændende samtaler, kultur- og smagsoplevelser. Oplev blandt andet livedebat mellem landets partiledere og fokus på regionens fremtid med regionens borgmestre. Mød Rasmus Tantholdt, Mads Steffensen, Amme Stampe, værterne fra ”Fotovognen” og ”I hus til halsen”, og hør brødrene fra Jonah Blacksmith fortælle om oplevelser i en musikkarriere, der startede i Thy. Nyd en lokal smagsoplevelse i Street Food-området, og mød virksomheder og uddannelser til Jobfestival. I det grønne telt kan du blive klogere på de projekter, der skal drive den grønne omstilling fremad – og igen i år der gratis parkering på Dyreskuepladsen med shuttlebus frem og tilbage til Strandtangen.
Politisk livedebat og branding af lokalområder
Skivemødets mål er at ændre samtalen om de mindre byer og fokusere på balancen i hele Danmark. Oplev blandt andet debatten mellem landets partiledere og ordførere, som vil give os et indblik i diskussionen om Nærhedsreformen. Alle partier stiller op til en kæmpe debat, så det er med at stille skarpt. Vi kan også følge debatten mellem borgmestrene fra Herning, Skive, Vesthimmerland, Struer, Mors og Thisted, som deler målsætninger på tværs af Midt- og Vestjylland med særligt fokus på lokale initiativer og resultater. Som et særligt indblik i branding af lokalsamfund fortæller udlandsdansker og erhvervsprofil Waldemar Schmidt om sine oplevelser med genoplivning af det affolkede landsbysamfund Skibbereen i Sydirland.
Mød værterne fra Fotovognen og landets populære boligprogrammer
Årets Skivemøde byder også på et møde med kendte TV-personligheder. Oplev Mads Steffensen føre samtalen mellem Søren Vester og Line Franck fra boligprogrammet ”I hus til halsen” og Peder Kongsgaard fra ”Til salg i 100 år”, når de fortæller om boligomkostninger og tidsperspektiv – og giver gode råd til boligkøb i hele landet. Vi skal også møde Anders Bro og Vibeke Nipper fra ”Fotovognen”, som fortæller om livsvigtig smalltalk og en programform, hvor intet er planlagt og alt kan gå galt. De vil de tage os med bag programmet og lærer os mere om, hvordan de laver de sjove og underholdende interviews, der er blevet så populære.
Men hvordan ser det ud i sportens verden?
Det kan du få svar på når Heidi Frederikke Sigdal fra Tv-2 stiller spørgsmål til Jesper Nøddesbo, og OL-medalje vinder Sara Slott Pedersen. De vil snakke om hvor vigtig frivillighed i sporten er, og ligeledes sætte fokus på hvor skellet går imellem motiviation, og det at pace børn frem. Der er ubalance i sportens verden, og det taler vi om.
Tag med Rasmus Tantholdt til verdens brændpunkter
Rasmus Tantholdt dækker nogle af tidens mest ekstreme begivenheder som udenrigskorrespondent for TV2 og besøger Skivemødet 2023 for at fortælle om nogle af sine oplevelser. Hør ham fortælle om den svære journalistopgave og hvorfor han ikke mener, at konflikt er et udtryk for ubalance. Vi skal høre om oplevelsen af at have en rolle som kilde til meningsdannende information, og om at holde fast i sig selv, når oplevelserne bliver ekstreme.
Sammen om musikken – oplev Jonah Blacksmith, livemusik og fællessang
Skivemødet samler os om mere end debat, og musikken er som altid et omdrejningspunkt for fællesskabet. Mød brødrene Simon Alstrup og Thomas Alstrup fra Thy, også kendt under bandnavnet Jonah Blacksmith. De vil fortælle om musikkarrieren, som startede i bedsteforældrenes stue i Koldby, om lokal identitet i musikken og skelsættende oplevelser i en lang musikkarriere. Skivemødet byder også på livemusik, når frokost og aftensmad nydes på pladsens Street Food-område, og fællessang med Skive Synger. Hér tager Anja Brejner fra Skive Musikskole og TV-vært Anders Toft Bro fra Fotovognen alle med på en hyldest af fællesskabet i musikkens universelle sprog.
Men hvad siger de kendte til spørgsmålet om ”Et Danmark I balance”?
Det kan du få svar på lørdag den 13 Maj om formiddagen når Mads Steffensen tager imod et skarpt A-hold. Mød Skuespiller Nicolaj Kopernikus, Invester Anne Stampe, og tv-vært Søren Vester, nå de giver deres besyv med.
Fokus på jobmatch, uddannelse og grøn omstilling.
Som en tilbagevendende del af Skivemødet kan egnens virksomheder, studerende og jobsøgende sætte ansigt på hinanden til Skive Jobfestival, som afholdes på initiativ af Code of Care Skive og Jobcenter Skive. Her er en konkret mulighed for at skabe match mellem virksomheder og ledige i alle uddannelseslag – også dem, der har brug for særlig hjælp til at finde en plads på arbejdsmarkedet. Oplev Skive College Skills-konkurrencen, hvor eleverne fra de håndværksfaglige uddannelser demonstrerer deres evner, og gå på opdagelse i det grønne telt, hvor man kan dykke ned i de teknologier og projekter, der skal drive den grønne omstilling fremad.
Populær?
Ja Skivemødet er så populær at Landdistrikternes fællesråd holder generalforsamling i forbindelse med mødet, stiller op med over 100 delegerede og sammen med Region Midt er afsender på en af vores debatter. Destination Limfjorden og business region midt er ligeledes samarbejdspartnere på vores fødevare debat, hvor vi skal italesætte hvor vigtig gode restauranter med lokale råvarer er for en by.
Fakta:
· Skivemødet foregår d. 12-13. maj 2023 på Strandtangen i Skive.
· Eventet er for alle og deltagelse er gratis
· Der er gratis parkering på Dyreskuepladsen med shuttlebus frem og tilbage til Strandtangen
· Skivemødet er arrangeret af Branding Skiveegnen, og er talerør for at et ”Danmark i balance”, som skal sætte Midt- og Vestjylland på mediernes landkort
· Der er Ungemøde og Børnemøde, så alle kan deltage
· Find program og nærmere info på skivemoedet.dk