Kunst & Kultur Laboratorium sætter fokus på tværfagligt samarbejder

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Mandag den 18. november kl. 9.30-15

Afsluttende seminar på Skive Museum

Den 18. november 2024 inviterer Skive Museum til et spændende afsluttende seminar for projektet ”Kunst og Kulturlaboratorium”. Dette kulturaftaleprojekt har gennem længere tid arbejdet med at bringe kunst, kultur og natur sammen gennem tværfaglige samarbejder og partnerskaber på tværs af kommuner og professioner. Der er arbejdet både lokalt i Skive Kommune og ude i de andre samarbejdskommuner.

”Vi har arbejdet med flere ben i projektet for at se, hvad det at arbejde på tværs både internt og eksternt kan, udtaler Anja Høegh projektleder. ” Vi har haft tre overskrifter at dykke ned i – Grønne tråde, som har haft som sigte at arbejde på tværs af institutioner og se hvad vi kan med hinanden fx i forhold til kompetenceudvikling. Fabelagtige Fabeldyr, som formidlingsprojekt, hvor partnere alle har fået samme overskrift – Leg med nogen I ikke plejer at lege med og hvordan kan overskriften passe jer lokalt samt at arbejde på tværs af Natur, kunst og kultur. Sidst er det Kendskab giver venskab, som handler om især de lokale samarbejder, og om hvor meget vi faktisk på tværs kan inspirere hinanden”.

Seminaret vil være en dag fyldt med inspirerende oplæg, en hands-on workshop og panelsamtaler, hvor deltagerne kan dele deres erfaringer og indsigt i, hvordan kunst, musik og naturformidling kan smelte sammen for at skabe meningsfulde og innovative løsninger. Dagen vil også sætte fokus på strategier for at forbedre samarbejdet mellem forskellige faggrupper og implementeringen af de gode resultater, der er opnået gennem projektet.

Projektleder Anja Høegh vil facilitere en panelsamtale med centrale aktører, herunder Kirstine Høegh fra NaturKulturVarde, kunstner Britta Egebjerg og museumsformidler Charlotte M. Bentsen. De vil dele deres erfaringer med *Fabelagtige Fabeldyr* – et projekt, hvor kunst, musik og naturforståelse har skabt nye muligheder for tværfaglig udvikling både for børn og voksne.

Iben From, direktør ved KunstCentret Silkeborg Bad, vil også bidrage med et oplæg om kunstens rolle i at udfordre og genfortrylle vores syn på naturen. Hun vil tale om den succesfulde udstilling *Amazing Nature*, der forener kunst og naturformidling gennem en række nyskabte værker af både danske og internationale kunstnere.

Efter frokost vil deltagerne få mulighed for at engagere sig aktivt i en workshop ledet af NaturKulturVarde, hvor de vil udforske temaet, Lys og farver. Denne workshop bygger på erfaringer fra ”Uforsk.dk”, Varde Kommunes indsatsområde, hvor elever fra 4. klasse arbejder med at kombinere naturvidenskab og kunstneriske udtryksformer.

Som afslutning vil Luise Holm-Rathje, leder af Louisiana Børnehus, fortælle om udviklingen af børnehusets strategi, hvor børn får mulighed for at udforske kunst og arkitektur på egne præmisser. Holm-Rathje vil desuden dele indsigt i betydningen af at have en strategi, når man arbejder med børns kreativitet og læring.

Dagen afsluttes med en opsummering og refleksion over dagens temaer og diskussioner. Tilmelding er gratis, men pladserne er begrænsede, og der opfordres til hurtig tilmelding senest den 10. november via MUSEUM SALLINGS hjemmeside.

Foto: Grønne Tråde

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Udstillingsåbning – øjebliksbilleder i skive
Udstillingsåbning – øjebliksbilleder i skive
Åbning af skive kunstmuseum og fernisering på “drømmebilleder – en retrospektiv udstilling med værker af carl-henning pedersen”
Åbning af skive kunstmuseum og fernisering på “drømmebilleder...
Skivebogen 2024: Vestsalling-banen og Pinen-Plagen jubilerer
Skivebogen 2024: Vestsalling-banen og Pinen-Plagen jubilerer
Åbent Hus – Jul på Gammel Skivehus
Åbent Hus – Jul på Gammel Skivehus
VIP-møde referat
VIP-møde referat
Så er det atter tid til det traditionsrige julemarked på Spøttrup Borg for hele familien.
Så er det atter tid til det traditionsrige julemarked på Spøttrup...
Museum Salling overvældet af interessen
Museum Salling overvældet af interessen
Konstruktiv dialog om fremtidens museum
Konstruktiv dialog om fremtidens museum