Foredrag v. Signe Jacobsen, kunsthistoriker, mag. art.
Den populære foredragsrække om kunsthistoriens store mestre fortsætter i 2020. Foredragsholder er Signe Jacobsen, kunsthistoriker, mag. art., som denne gang vil fortælle om tre så forskellige malere som italienske Caravaggio, engelske John Constable og svenske Carl Larsson.
Foredrag om den italienske barokmaler Caravaggio
Det første foredrag i rækken finder sted den 29. januar. Det handler om den italienske kunstner Caravaggio, som levede i årene 1571-1610. Caravaggios indflydelse på kunsthistoriens udvikling er enorm. Omkring 1600 – ved indgangen til barokken i Rom – formulerede han en ny form for maleri med stærk appel, realistisk, spillende på sanserne og frem for alt med en magtfuld anvendelse af kunstgrebet clairobscur: den hårde kontrast mellem lys og skygge. Hans dramatiske og korte liv, hans samtid og den kunst, han tog afsæt i, og også den, som han påvirkede, vil blive omtalt.
Onsdag Aften Arrangement på Skive Museum den 29. januar kl. 19.00:
Foredraget finder sted på Skive Museum, Havnevej 14, 7800 Skive. Alle er velkomne. Pris for at deltage i et foredrag er 100 kr. (gratis for medlemmer af Skive Kunstforening).
Foredragsrækken er arrangeret af Skive Kunstforening i samarbejde med Folkeuniversitetet i Skive og Skive Museum.
Foto: Signe Jacobsen