Rent Vand og Rent Liv i Skive Kommune.
Vi fører næringsstofferne væk fra vandmiljøet og tilbage til landbruget og gennem foderet til husdy-rene, i stedet for at de udledes til fjorden, hvor de gør skade. Det er cirkulær økonomi, fordi vi udnyt-ter næringsstofferne fra landbruget til at lave dyre-foder og fødevarer. Dette er en nødvendighed, for at vi både kan bevare husdyrbruget og opnå en stor biodiversitet i fjorden. Samtidigt har vi gennem processen fokus på at skabe nye arbejdspladser i kommunen.
Vi vil gerne have et Rent Liv i Skive Kommune, og vi vil have et rigere dyreliv og renere vand i vores fjord.
Den kommende Vandområdeplan dikterer, at vandmiljø-et i Skive Fjord skal være renere, og overflødige næ-ringsstoffer skal søges fjernet fra vandet, så biodiversite-ten vokser. Landbruget udleder på nuværende tidspunkt for mange næringsstoffer fra husdyrgødning og majs-dyrkning, som siver ned gennem jorden og ud i Skive Fjord gennem åer og vandløb. Det kan forurene grund-vandet og vandet i fjorden. Hvis ikke vi handler nu, vil der være risiko for en reduktion i antallet af kvægbrug med det formål at stoppe udsivningen. Det, ønsker vi ik-ke, sker. Landbrugene og dermed arbejdspladser skal bevares. Det vil vi i Skive Kommune imødekomme ved at bruge næringsstofferne mere intelligent, så der fortsat kan produceres gode og sunde fødevarer i Skive Kom-mune.
Vision
Skive Kommune vil fortsat gå forrest på vejen mod CO2-neutralitet. Det gør vi blandt andet ved at vise nye og andre veje til grøn omstilling og et renere klima. Samti-digt vil vi bevare vores landbrug samt opretholde og skabe nye arbejdspladser.
Vi vil bruge vores energi på at
• fastholde landmænd og fiskere ved at bevare deres arbejdspladser
• skabe en renere fjord
• udvikle væksten og erhvervslivet i Skive Kommu-ne.
Flere korn- og majsmarker skal omlægges til græsmar-ker, fordi græsmarker udleder meget færre næringsstof-fer til vandmiljøet. Samtidigt reduceres pesticidforbruget, da der er et væsentligt lavere pesticidforbrug på en græsmark. Det skyldes, at græsset er stærkt nok til at holde ukrudtet nede og derfor kræver mindre behandling med sprøjtegifte. Det er i overensstemmelse med Skive Kommunes vision om et Rent Liv.
Græsset presses, og saften herfra bruges til græsprotein i dyrefoder, og græspulpen bruges som biomasse. Når landmændene bruger protein fra græsset til dyrene, spa-rer de desuden importen af soyaskrå, som hidtil er ble-vet brugt som protein i foder. Metoden er under udvik-ling på Aarhus Universitet og SEGES på Rybjerg Biogas I/S.
Hos industrien er processen den samme, som når land-manden udvinder græsproteinet, men her bruges græs-set i den økologiske fødevareindustri til vegetabilsk kost, det kan fx være plantefars.
Metoden skal testes på GreenLab Skive, hvor industrien arbejder ud fra konceptet om cirkulær økonomi. Denne form for ny produktion er med til at udvikle erhvervslivet i Skive Kommune og skabe nye arbejdspladser.
Parallelt med omlægningen fra korn og majs til græs, er det ambitionen, at der skal etableres muslingefarme i Skive Fjord til at optage de næringsstoffer, der er i fjor-den. De største muslinger bruges som fødevarer, og de mindste muslinger tørres og bruges som dyrefoder. Sø-stjerner i fjorden fiskes op, fordi de spiser muslingerne, tørres og anvendes ligeledes til dyrefoder. Virksomhe-den, der tørrer søstjerner og muslinger og producerer dyrefoder deraf, etableres i GreenLab Skive.
Tiltagene knytter sig til en række af FN’s 17 verdensmål, blandt andet målene for klimaindsatser og livet i havene.