Torsdag 9. august 19.30 – 21.30
Det er efterhånden en fast tradition, at Skive Swing Trio spiller på SVANEN hver sommer,
og i år er selvfølgelig ingen undtagelse.
Torsdag 9. august 19.30 – 21.30 stiger Kai Schneider Jørgensen (piano), Jørgen Degn (bas)
og Frank Snebang Poulsen (trommer) ombord på Kulturbåden for at levere deres nyeste show,
“Jazz på dansk og svenska” – i sædvanlig flot, svingende stil og med gnistrende musikalitet.
Aftenen byder på et genhør med kendte danske og svenske evergreens, revymelodier, sange og
viser i en sofistikeret rytmisk version, kyndigt og underholdende præsenteret af Jazz-Kai selv.
“Musikken leder tankerne hen på den nu desværre afdøde svenske jazzpianist Jan Johansson”
fortæller Skives jazzlivs utrættelige akkompagnatør og solist Jazz-Kai Schneider Jørgensen, og
de to andre garvede jazzmusikere nikker smilende – sammen står de tre inde for kvaliteten …
Undervejs bydes på kaffe/ the, kage, frugt og forfriskninger, og det er muligt at købe vin og øl.
Entré 60 kr.
Sommerkoncerterne på SVANEN arrangeres af Kulturnetværket SVANEN i samarbejde med
Kultur&Fritid, Skive Kommune, og Den Selvejende Institution SVANENs bestyrelse.
Kulturhusbåden kan gratis lånes af alle Skive kommunes borgere til almene kulturelle formål.
Henvendelse til havnefoged Niels Peter Olesen, mail@skivesoesportshavn.dk. Tlf. 22 37 81 49
HUSK også Solnedgangsmusikken, som i år er støttet af Skives erhvervsliv, fra SVANENs tag.
Takket være donationer fra Nordisk Granit, Knud Bjerre, Mollerup Mølle, Hotel Strandtangen,
Moland, Guldsmed Ø, Marineforeningen, Dalsgaard Antik, Kaj Ove Madsen – og SVANEN selv
– spiller lokale musikere, spillemænd og sangere solen ned hver onsdag og lørdag 20 – 20.15.
Kom og syng med på en aftensang – der serveres kaffe, kage og frugt på molen. Vin/øl 20 kr.
Velkommen ombord!
Iben/ Svanemor
gay videeo chat https://bjsgaychatroom.info/