Det var en forrygende eftermiddag i Vejby Forsamlingshus i søndags umiddelbart efter Høstgudstjenesten i Vejby Kirke.
Præst, Anne Kirstine Langkjær som også forestod gudstjenesten i kirken, var sammen med krokonen, Ellen blevet bedt om at holde et foredrag om Livskvalitet.
Og det gjorde de så – et foredrag krydret med sange, sketches og anekdoter. Det lykkedes dem i høj grad at kæde emnet sammen med oplevelser i hverdagen på en fantastisk underholdende facon.
Forsamlingshuset rungede af latter i godt og vel en times tid.
Anne Kirstine og Ellen begyndte deres optræden for mange år siden. Vi blev ringet op af en journalist fra Danmarks Radio som spurgte, om vi havde lyst til at medvirke i programmet „Morgen­nisserne“ Vi var jo fyr og flamme – blev vi nu opdaget – hvad skulle vort honorar være. Vi kom så til prøveoptagelse i det store hus. Det gik rimeligt men medførte ikke den store karriere. Vi mødte „Radiodoktoren“ og spurgte ham, hvilket honorar han tog. Han svarede: „Hvis jeg kommer selv, tager jeg 11.000 – men hvis min kone også er med – bliver det 11.500.
„Hellere dårlig ånde end slet ingen “
sagde Anne Kirstine på „klingende Kolind dialekt“. Vi skal leve det liv vi har fået – dagligdagen er god nok – Vi skal respektere vore medmennesker – livet er jo i høj grad, hvordan man ta’r det, til trods for at vi bli’r ældre – mænd kan ikke køre bil længere. Kvinder kan få problemer med at få strømperne på, og tænker mens de bøjer sig ned „ Er der mon noget jeg lige kan lave, mens jeg nu er her nede“
Dø ska’ vi alle. Jeg er nogle gange udsat for, at en pårørende i forbindelse med med et dødsfald siger: “Og nu – hvor vi lige sku’ til at ha’ det så godt“. Som om De ikke havde haft det godt i al den tid, der lå forud. Vi skal huske på at værdsætte hinanden og sige det højt ( Anekdote: Konen siger til manden – hvorfor siger du aldrig, at du elsker mig? Manden svarer: Jeg sagde det til dig på Mikkelsdag for otte år siden og jeg skal nok sige til, hvis det ændrer sig“)
Folk i dag tror, at de kan redde alting med Tra­nebærsaft.
Man taler om kvantitet kontra kvalitet. „Men det er altså ikke nok at gå i kirke juleaften, „Én svale gør ingen sommer“.
Tro er fast tillid til det, man håber og virker som en usynlig rød tråd der viser, at vi kommer fra Gud.
Apropos, hvor vi kommer fra, fortalte Anne Kristine om en oplevelse med et nyt hold konfirmander i Kolind, hvor en af drengene ved ankomsten påpeger: „Min far siger ,at vi nedstammer fra aberne“, hvortil Anne Kirstine svarer: „Det skal du ikke tænke på – her tager vi imod alle“.
I en anden undervisningstime, fortæller Anne Kirstine om Fasten, og hvad den indebærer. Efterfølgende udbryder en af drengene:
„ Så har jeg prøvet at faste i 8 timer – en søndag, hvor min far ikke kunne finde Mc­Donalds“.

Krokonen fortalte om livkvalitet på Kroen – om at komme tæt på gæsterne – på godt og ondt – og vide alt om alle. Til trods for, at det jo også kaldes for sladder, vælger jeg, at betegne det som interesse for mine medmennesker. Livets øvrige store spørgsmål, lader jeg andre om, fortalte Ellen.
Præsten mødte første gang Krokonen, Ellen, som var indlagt på den gynækologiske afdeling, hvor Anne Kirstine var præst.
De blev nære venner og hjælper hinanden – Anne Kirstine har vartet op på Kroen ved flere lejligheder, og Ellen er blevet medlem af menighedsrådet i Kolind.

Kj

Fotograf: Karen Juul

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.