Balling Pizzeria har været udsat for svinsk hærværk søndag nat i forrige weekend
Det er da utroligt, hvad der foregår oven i hovedet på folk – det være sig unge mennesker eller måske endda børn som fuldstændig raserede i dette tilfælde Pizzeriaet i Balling. En sund butik med fornuftige og flinke indehavere.
Alt muligt tilbehør til fremstilling af Pizzaer er blevet kastet op på vægge og lofter – i kasseapparatet og i regnemaskinen.
Forsikringsselskabet er i øjeblikket ved at gøre rent efter hærværket, så der kan blive malet og lagt nyt gulv på. Balling Pizzeria har ingen mistanke om, hvem der kan stå bag og regner med at være klar til at åbne tirsdag eller onsdag i denne uge.
Billeder nedenfor viser en del af hærværket
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.