… årets teaterprojekt ”Odysseen – Historien om at finde hjem.”
Historien om den græske helt Odysseus’ farefulde hjemrejse har fået en ny vinkel i Ungdomsskolen-Skives nyeste teaterprojekt.
På et børnehjem i 30’erne får den klassiske historie nye vinkler, og bliver til en fortælling om den enkeltes trængsler og oplevelser og deres fælles mål om at finde et hjem.
De venter på kærlighed og omsorg, forståelse og respekt. Men hvor længe kan man vente på at begynde sit liv?
Forestillingen har været undervejs siden afslutningen på sidste års projekt, og på alle fronter satses der igen på de unge kræfter der levendegør det klassiske drama og nyfortolkningen igennem skuespil, musik og tekniske elementer.
Premiere d. 13. april og spiller frem til og med 16. april. Alle dage kl. 20.
Forstillingen varer ca. 1 time
Billetter kan bestilles og købes hos Skive Theater, de koster 60,-