I november 1952 var en fornyelse af overenskomsten til behandling i byrådet i Skive. Kommunen havde ønsket indført et akkordsystem, men det havde fagforeningen modsat sig. De radikale beklagede sig over, at der ikke kunne laves et akkordsystem, men ville stemme for den nye overenskomst, der gav en timeløn på 2,24 kr.

For den konservative konsulinde fru M. Aagaard Nielsen var overenskomsten for hård kost. Timelønnen var for høj, og det var ganske urimeligt, at der skulle betales 20 øre ekstra pr. time for hovedrengøring og 25 kr. om året til arbejdstøj. “Rengøring er nu engang rengøring”, som hun udtrykte det, og hun mente ikke at kommunen skulle underlægge sig et “fagforeningsdiktat”.

Billigere i Viborg

Konsulinden agiterede meget stærkt for indførelse af akkord og mente, at skolerengøringen var langt billigere i Viborg. I Kvindeligt Arbejderforbunds medlemsblad sagde man senere om sammenligningen med Viborg, at forbundet ikke havde overenskomst med Viborg kommune, så hvis betalingen var ringere der, var det i hvert fald ikke fagforeningens skyld. Til konsulindens betragtninger over at hovedrengøringen ikke var hårdere end andet rengøringsarbejde, bemærkede fagbladet, at det jo kunne være, at konsulinden ikke kendte begrebet hovedrengøring fra sin egen husholdning. Hun havde sikkert andre til at gøre det for sig.

Læs videre her: http://www.etext.dk/konsulinde-krvede-lavere-betaling-for-skolerengring/