Nej, vi er ikke i nutiden, men tilbage i 1843, hvor pastor Rosendal om de fattige husmænd, der sad som fæstere ved herregården Spøttrup oplyste:

“De allerfleste besværer sig over ubilligt hoveriarbejde, at de f.e. i høsletten skal gå i vandet og bjærge høsten op på land, og at de desforuden daglig må befrygte korporlig revselse og mishandling, om end de gør arbejdet med største flid”.

Præstens beretning kan ses om en del i en større sammenhæng.

Frigørelsen af landbefolkningen fra middelalderens grusomheder skete ikke over en nat, – og det samme gælder demokratiets gennembrud.

Det er f.eks. en udbredt historisk misforståelse, at landbefolkningen blev frisat ved stavnsbåndets ophævelse. Frisættelsen af landbefolkningen var en lang proces, der kun startede med at oplyste godsejere igangsatte landboreformer i 1700′tallet. I første omgang blev fæstebønder til gårdejere mod selv at købe sig fri ved at betale til de tidligere godsejere. Hoveri blev til betaling af afdrag og først derved selveje.

Men der boede jo mange andre på landet end bonden selv. Bonden var jo gårdejeren, og der var både tjenestefolk, daglejere, husfæstere og anden småkårsfolk. Og for mange af disse fandt man stadig i mange år de strukturer, der før havde slavebundet de nyslåede selvejerbønder.

Læs mere om pastor Rosendals kritik af forholdene ved Spøttrup: http://www.etext.dk/landbefolkningen-blev-ikke-fri-over-en-nat/