Lige inden taxistrejken på Kreta gik ind i sin fjerde uge, besluttede hyrevognsmændene at genoptage arbejdet, og udsætte strejken til en gang i september, så der er igen taxier på gaderne hernede. Der kom intet ud af deres strejke, så frustrationen er stor og utilfredsheden mærkbar. Flere taxier kører i protest rundt med et sort flag på antennen som tegn på, at deres slag for denne gang er tabt. Hvad det senere skal ende med, om der igen bliver strejke eller ej vides ikke, men jeg tror slet ikke det sidste ord er talt i den sag.

Men som med alt andet hernede, går livet straks videre, og bekymringerne fortoner sig i takt med tiden, og min ”Kolokytha” plante ude foran døren, er da fuldstændig ligeglad med krise, strejker og alt andet – bare den får noget vand, og det får den. Møjsommeligt vander jeg den hver dag, og hvis jeg glemmer det, skal den nok straks ”fortælle” mig det, ved at hænge gevaldigt med dens store blade. Min vært har nu konstrueret en ”vandingsmaskine” som han kalder den, i form af et 5 liters vandflaske med et par huller i, så vandet kan løbe stille ud af. Men undertrykket i flasken gør, at både han og jeg nu flere gange om dagen skal tilse, at den nu også virker efter hensigten, og dreje lidt på låget for at udligne trykket, så vandet kan løbe ud. Der er ikke meget maskine over det, og den er heller ikke særlig arbejdsbesparende, snarere tværtimod, men det karakteriserer meget godt den kretensiske mentalitet; man finder på noget for at gøre arbejdet lettere, men ender op med det modsatte.

Til gengæld har planten nu kvitteret for vores ihærdige vanding og den første rigtige ”Flaski” frugt er både meget synlig og har en god størrelse. Vi troede der ville komme mange flere, for der var og er stadig mange blomster, men endnu er det kun blevet til en enkelt grøn frugt, som nok så fint hænger på planten, hvor den så skal blive hængende til næste år, inden den kan tages ned og laves til en ny flaske.

For en god uges tid siden, da jeg fulgte familien til lufthavnen, stødte jeg ind i et ægtepar der have købt 3 kæmpefrugter af samme sort. De var godt en meter høje, og det kunne godt give én en følelse af misundelse, med sådan et par flotte ”Flaski’er”, men de var nu kun beregnet til dekorationsbrug. Tror også, det ville være svært at rengøre dem indvendigt, så de kunne bruges som flasker.

Til gengæld fik min datter også en ”Flaski” da hun var hernede, og hun var selv ud og hente de små skarpe småsten der skulle bruges, for at flasken kunne rengøres ordentligt indvendigt. Det er den slags små oplevelser man til stadighed støder på, der gør Kreta til et helt fantastisk sted at feriere, og så gør det jo ikke spor, at varmen hernede i den grad har positiv indvirken på ens gigtsmerter hist og pist. Efter nu 3 måneder hernede, har jeg næsten glemt hvor det var jeg havde gigtsmerter, og har for længst droppet de adskillige smertestillende piller, som jeg for en sikkerheds skyld havde medbragt, og er ikke længere i tvivl om, at min jagt på ”det gode liv” er sat ind det rigtige sted.