Lørdag den 17. september mellem kl. 15-19. Vi inviterer alle med en spire af noget kulturelt til at melde sig med: stand up, en historie, en sang, et digt, en dans, et stykke musik, billeder, skulpturer, kunsthåndværk. Længe leve mangfoldigheden! – skal være et motto for denne dag.
Til lejligheden er der opfundet en ”kulturkringle”, som kan nydes til en kop kaffe/the.
Knud Peder Jensen vil fortælle om ” Jeppe Aakjær – kunst og livssyn”.
Musikere fra Århus-orkesteret vil underholde med forrygende spillemandsmusik.
Det bliver muligt at spise sin aftensmad efter de mange gode oplevelser.
Program:
Kl. 15: kaffe/the med kulturkringle
15.30: Knud Peder Jensen vil fortælle noget om “Jeppe Aakjær – kunst og livssyn”
kl. 16-18: koncert med musikere fra Århus-orkesteret Arosimus
kl. 18: lækkert smørrebrød fra campingpladsen.
Fur-øl, Hancock øl og vand hele forløbet.
Vi ses til en indholdsrig og fornøjelig eftermiddag, hvor du ikke skal hjem og lave mad bagefter!