Baronessens forhold til ung digter

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Onsdag 29. februar kommer teaterforestillingen ”Om Baronessen” til Skive. Det er ny dansk dramatik, som anmelderne har givet op til 6 stjerner – og som spås en fremtid i det internationale teaterliv.
Baronessen er den store danske forfatter Karen Blixen, der som 62-årig møder den kun 29-årige digter Thorkild Bjørnvig og inviterer ham ind på Rungstedlund. Det møde kommer til at betyde så meget for dem begge, at der opstår en uudgrundelig pagt mellem dem.
Man behøver overhovedet ikke kende det mindste til de to forfatteres værker for at se denne forestilling og få noget ud af det. For forestillingen handler om det magtspil, der opstår mellem to mennesker. For en kendsgerning er det, at de to fascineres af hinanden, og opnår i fem år et heftigt forhold, der ender brat.
Da de mødes, er Karen Blixen allerede en levende legende og en kvinde, der finder varme ved at puste til de gløder, der får unge mænd til at drømme. Thorkild Bjørnvig drømmer store drømme om kunstnerisk berømmelse og frihed, men han er fanget i en slem skrivekrise. I hende ser han den kvinde, der kan folde hans lyriske vinger ud. Ligeså fascineret han er af hendes erfarenhed, er hun betaget af den yngre mand og hans beundring af hende, samt muligheden for at kunne „forme“ et andet menneske.
I slutningen af venskabet opsøger Karen Blixen Thorkild Bjørnvig i hans sommerhus ved Kandestederne. Efter det møde skriver han et brev til hende, hvor han gør det klart, at deres venskab endegyldigt må slutte. Samtidig er Blixen taget hjem og har skrevet et brev til ham. De to breve krydser hinanden. Hun skriver, at hun nu er parat til at tage deres venskab op igen med fornyet kraft. Kort efter dette brev får Bjørnvig endnu et brev fra Blixen, hvor der kun står: „Har fået Deres brev – brænd mit“. Der slutter venskabet.
Hvad de to talte om i sommerhuset, og hvordan de kunne gå derfra med så forskellige følelser, er der ingen, der ved. I skuespillet ”Om Baronessen” digter dramatikeren Thor Bjørn Krebs videre på dette interessante og aparte venskab. Han tager udgangspunkt i det sidste møde i sommerhuset med tilbageblik på udviklingen af deres venskab: fra de mødes, fascineres, forelskes, frastødes og til sidst skilles.
Rollen som Karen Blixen spilles af Karen-Lise Mynster, og i rollen som Thorkild Bjørnvig ses Pilou Asbæk, der blev kendt som den unge spindoktor i TV-serien ”Borgen”.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive