Skive har fået sin egen mobilapplikation

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Skive City og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) har netop søsat Skive App – en ny, brugervenlig app, en applikation til smartphone. Målet med app’en er, at turister og lokale borgere let og ubesværet kan slå op og få masser af nyttige informationer om aktiviteter og oplevelser, butikker, turistaktører m.m.

Handelschef/ event manager Charlotte Kastbjerg fortæller: -Nutidens kunder og turister er kendetegnet ved, at de ikke langtidsplanlægger. De ser på vejret – tjekker humøret .. og går så først derefter i gang med at finde ud af, hvad de kan opleve i nærområdet.
Skive City og SET har derfor fået lavet en såkaldt mobil app, der her og nu giver de oplysninger, som kunden/gæsten har brug for når de er på egnen..
Charlotte Kastbjerg oplyser, at applikationen allerede har en fordel for kulturinstitutionerne, som har arrangementer i Skive Update, da data fra uodate automatisk hentes ind i Skive App’ens aktivitetskalender Det Sker. – Vi har i samarbejde med Skive Kommune implementeret Skive Update, så vi i tråd med brandingstratetgien RENT LIV kan samle informationer om det gode aktive liv på egnen på en overskuelig måde.
-Aktivitetskalenderen er åben for alle, understreger hun, og opfordrer interesserede til at indsende oplysninger om aktuelle arrangementer, så kommer arrangementerne med på app’en, men også på hjemmesiderne skiveet.dk og skivecity.dk.
Den øvrige del af Skive App’en præsenterer de medlemsvirksomheder, der måtte have interesse for kunder og turister. Det kunne være shopping, attraktioner, overnatning, service m.m. – aktuelle
tilbud, åbningstider, kort m.m
-Vi er stolte af at kunne tilbyde en applikation, som er nem at bruge og som på sigt kan få stor betydning for synligheden af de mange arrangementer, der foregår i hele Skive kommune. Det er et godt supplement til de eksisterende tilbud, som findes i området, siger Charlotte Kastbjerg, der tilføjer, at alle, der planlægger offentlige arrangementer, har mulighed for at melde ind til SET, hvorefter arrangementet vises i Det Sker.
På sigt er tanken, at applikationen skal udbygges til også at rumme mere traditionelle erhvervsvirksomheder samt alle de vigtige kontakter, man har brug for – uanset om man besøger Skiveegnen som turist eller som lokal borger lige står og mangler en traditionel telefonbog.
-Skive App skal på sigt være det sted, hvor man kan finde alle relevante oplysninger om stort og småt på Skiveegnen, siger Charlotte Kastbjerg.
Skive App kan hentes på appstore (iphone) eller marked (android) – og man kan selvfølgelig også hente den via den todimensionelle QR kode i visitskive.dk, annoncer og på plakater.
Initiativtagerne er godt klar over, at ikke alle har en smartphone. Derfor kan samtlige oplysninger naturligvis også ses på hjemmesiden www.skivemobil.dk , ligesom Det Sker også findes på www.skiveET.dk og www.skivecity.dk .

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere
Havevandring i Spøttrup Borgs lægeurtehave og park
Havevandring i Spøttrup Borgs lægeurtehave og park
Påskeudstilling på Karolines Hus
Påskeudstilling på Karolines Hus
Slow Looking – En kunstpause i hverdagen
Slow Looking – En kunstpause i hverdagen
Skive Billedskole åbner dørene for nye åbne værksteder for unge og voksne
Skive Billedskole åbner dørene for nye åbne værksteder for...
Artist talk og tapas med Signe Klejs
Artist talk og tapas med Signe Klejs