Kender du historien om pigen, som ikke ville have børstet tænder?
Eller drengen der aldrig ville spise morgenmad? De fleste forældre oplever at disse og mange andre bagateller i deres dagligdag alt for ofte ender med en konflikt.
Men det kan I sagtens undgå, når I får de rigtige værktøjer. Hanne Mark er PMTO-terapeut. PMTO (Parent Management Training Oregon) er måske et godt skridt på vejen for jer. PMTO kan være en hjælp til at finde nye måder at være
sammen med jeres barn på og give hele familien et mere positivt samspil.
Når ”almindelige” forældre i den grad har ladet sig fange og inspirere af PMTO, skyldes det især, at det er baseret på utrolig simple værktøjer. Værktøjer som forældre sagtens kan tage med hjem og bruge i deres hverdag – uden at skulle lære at tænke på en helt ny måde i en hektisk hverdag.