Hør historien om Skives byudsmykning

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

I 2008 fik Skive Kommune 15 kunstværker, bestående af i alt 57 enkeltskulpturer, forærende af Branding Skiveegnen. Skulpturerne blev – under fællestemaet Lys, Vand og Fisk – lavet af lokale kunstnere og virksomheder, der tog udgangspunkt i elementerne i Skive Kommunes gamle byvåben. Nu, 4 år senere, er skulpturerne for de fleste lokale borgere blevet en fast bestanddel af bybilledet. Noget, der ”altid” har været der, og som man ikke lægger så meget mærke til mere.

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) og Skive Guiderne vil gerne genopfriske hukommelsen hos egnens borgere – og give turisterne en aha-oplevelse ved at fortælle dem historierne bag de mange værker, der er placeret i det fri på gader og pladser i Skives centrum.

-Tirsdag den 3. juli er Inger Overgaard guide på en spadseretur rundt i Skive for at se nærmere på bl.a. Skive Træerne, der i granit og jern – og med farvede blade i mundblæst glas – illustrerer de fire årstider, fortæller Birthe Vestergaard fra SET.

-Det er umuligt at nævne alle enkeltværkerne, konstaterer Birthe Vestergaard, der tilføjer: -Men Inger vil guide deltagerne rundt i byen for at se de vidt forskellige kunstværker og fortælle historierne om kunstnerne, deres tanker bag værkerne og selvfølgelig de sjove, skæve og skøre oplevelser fra arbejdet med at lave de meget personlige skulpturer.

Birthe Vestergaard opfordrer alle interesserede til møde op hos SET kl. 11 tirsdag den 3. juli for at få den gode historie fortalt. Den historie, der vil få deltagerne til at se Skives byudsmykning med helt andre øjne og dermed forhåbentlig også som noget helt unikt, som betyder noget for bybilledet.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive