Aktiviteter alle dage med halloween fredag aften.
Sted: Spøttrup Borg
Tid: 15. – 19. oktober 2012 alle dage fra kl. 10 – 16
Spøttrup Borg slår i efterårsferien dørene op til en hyggelig uge med mange forskellige former for aktiviteter. Deltag i skattejagten, som er både for store og små. Biskoppen – det store kludderhoved – har glemt, hvor han har gemt sin kiste med penge. Han har hårdt brug for pengene, da han står og skal betale konge en stor sum penge. Han beder derfor alle om hjælp til med at finde skattekisten, inden kongen bliver rigtig sur. I riddersalen kan børnene prøve at klæde sig i middelalderdragter som nar, munk eller noget helt tredje til stor morskab.
Borgen er i det hele taget fyldt med aktiviteter og hyggelige værksteder, hvor det er muligt at male sit eget våbenskjold. Udskære sit eget græskarhoved, som du kan tage med hjem til skræk og uhygge for hele familien. Du kan også lave din egen perlekæde, snitte eller skyde med bue og pil. Der er i det hele taget lagt op til en hyggelige uge, sammen med familien. Det vil sige at fredag aften bliver det faktisk lidt uhyggeligt, da vi fejrer halloween på Borgen. Alt lys på Borgen slukkes og det hele bliver en lille smule uhyggeligt… Genfærd og spøgelser er løs denne aften sammen med Borgens personale, som skal forsøge at give vores gæster en ordentlig forskrækkelse. Så glæd dig til en både hyggelige og meget uhyggelige oplevelser på Spøttrup Borg i efterårsferien.