Lokalhistorisk har det seneste par år på Skive-egnen været præget af debat for og imod nedrivning af dele af byens bygningsmæssige kulturhistorie.

”Det afspejler sig i årets Skivebogen, hvor vi gerne vil tage lokalhistoriske emner op, som er aktuelle. Eller nogle, som vores læsere har en erindring om eller bare lyst til at kende historien bag.”

Det siger redaktøren af Skivebogen, journalist Henning Just, Sdr. Thise, der samtidig slår fast, at den nye udgave netop er kommet på hylderne hos boghandlerne, ligesom den er på vej ud til medlemmerne.

Som eksempel nævner han først Mølgaard Andersens kunstnerhjem på Resenvej og senest et ønske fra ejeren, direktør Knud Bjerre, om at få tilladelse til at rive den godt 200 år gamle Annexet-bygning ned. Et ønske som Skive Kommune i første omgang har sagt nej til.

Skivebogens helt store historie tager sit udspring i byarkivar Kristian Buhl Thomsens ønske om og efterfølgende jagt for at lokalisere og identificere bindingsværk – og rester af samme – i Skive by.

Det bringer ham blandt andet til steder som Byfogedens Gård, Adelgade 16 og nabobygningen i nummer 14, hvor man i den pikstensbelagte gård bag guldsmed Hartmann kan få et godt indtryk af, hvordan Skive by tog sig ud for 200 år siden.

Også nedrevne bindingsværksbygninger som Kurvemagerens Hus og Smedens Gård i Vestergade fortæller byarkivaren nærmere om.

Et godt eksempel på en vellykket bevaring af en gammel bindingsværksbygning er Boligselskabet Bomivas selskabslokaler i Selchaus Gård i Nørregade 32.  Det var oprindeligt en kornlade, som stod bag byens rådhus på Torvet. I 1866 købte købmand Jens Riis bygningen og flyttede en til den nuværende placering.

Også lektor Johan Nielsen, som indtil den seneste generalforsamling var formand for netop Historisk Samfund for Skive og Omegn, der udgiver Skivebogen, ser på den fortid, der med historiske briller gør Annexet bevaringsværdigt: Den 800 år gamle historie om Skivehus’ vej fra kongsgård til hotel og byarkiv.

”Men alt i bogen handler naturligvis ikke om bygningshistorie og nedrivninger,” forklarer redaktøren.

Med ildsjælens glød tager Bodil Grove Christensen sine læsere med til sin barndomsby Lyby, og hun fortæller historien om byens store arbejdsplads, møbelfabrikken, der eksisterede indtil 2002 og landsbyens storhedstid i 1960’erne, hvor der både var jernbanestation, skole og butikker i byen.

Journalist Anders Holmgaard giver med stor veneration og fortælleglæde læserne et spændende indblik i sin elevtid i 1960´erne som journalist på Skive Folkeblad under hele tre navnkundige og meget forskellige redaktører: Elin Hansen, Poul Erik Søe og Hans Larsen.

Han skildrer også, hvordan man i hans næsten 50 år som aktiv journalist gik fra håndskrevne manuskripter på genbrugspapir og en avis sat i bly af en stor skare af ansatte i teknikken, til moderne avisproduktion på computeren med tekst og billeder integreret i én og samme proces.

Skivebogen 2023 bringer også sine læsere længere tilbage i historien.

Knud Mouritsen fortæller om rakkerpigen Else fra Hvidbjerg, der levede et hårdt liv som udstødt af samfundet for 200 år siden, ligesom arkæolog Inge Kjær fra Skive Museum fortæller om de mange overpløjede gravhøje på Skive-egnen, hvor sporene risikerer helt at forsvinde i takt med at landbrugsmaskinerne bliver større og større og mere effektive.

Skivebogen omtaler også den allerede Oscar-nominerede storfilm, ”Bastarden”, om den tyske kaptajn Ludvig von Kahlen, der i midten af 1700-tallet kom til den jyske hede for at opdyrke jorden. Store dele af filmen med Mads Mikkelsen i hovedrollen, er optaget på Kongenshus Hede. Og det var lige inden området blev præget af de mange såkaldte ”kartoffeltyskere”, der indvandrede i 1759 og 1760.

Den lokalhistoriske årbog er udkommet hvert år siden 1909 – i mange af de første år med Jeppe Aakjær som redaktør.

Skivebogen 2023, Historisk årbog for Skive og Omegn, Bind 114.

Bogen udsendes til medlemmer af Historisk Samfund og kan købes hos byens boghandlere og i boghandlen i Nykøbing.

Billedtekster

Et af byens markante huse, kunstmaler Mølgaard Andersens hus på Resenvej blev i februar revet ned. Husets historie fortæller Kristian Buhl Thomsen mere om i sin artikel,  ”Jagten på Skives bindingsværk”.

Mange skibonitter kan huske det meget flotte bindingsværkshus i Vestergade, kaldet Kurvemagerens Hus. Det blev revet ned i 1982. Billedet er taget af fotograf Christian Løvstad, der selv havde atelier og boede i Vestergade.