Kom med til åbning af naturparken

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Lørdag den 26. august åbner vi officielt Naturpark Flyndersø – Sdr. Lem Vig med blandt andet bålmad og forskellige aktiviteter

I marts i år blev området omkring Flyndersø og Sønder Lem Vig af Friluftsrådet certificeret naturpark – et projekt vi har arbejdet på siden 2009.

Det vil vi naturligvis gerne fejre og markere med en officiel åbning af naturparken lørdag den 26. august klokken 12.30-15.00 ved Flyndersø Mølle på Flyndersøvej 24, 7800 Skive.

Indvielsen starter med taler af Anders Bøge, der er formand for Naturparkrådet og medlem af Udvalget for Teknik og Miljø, Borgmester Peder Christian Kirkegaard og Anders Grube fra Friluftsrådet.

–         Der ligger rigtig mange års arbejde, og fra mange mennesker, til grund for, at vi nu kan kalde det her dejlige område for certificeret naturpark. Det er vi meget stolte over og glade for, og vi glæder os til at markere det sammen med borgerne og andre interesserede, siger Peder Christian Kirkegaard.

Bålpandekager og friluftsaktiviteter

Efter talerne står naturvejledere i spidsen for forskellige aktiviteter, som naturparken indbyder til. Man kan forsyne sig med pandekager lavet på bål, møde Friluftsrådet, og der er mulighed for at komme på en vandretur, guidet af en naturvejleder.

Eftermiddagen rundes af med lidt forfriskninger i form af pølser samt øl og vand.

Vi håber på, at mange mennesker vil komme og markere indvielsen sammen med os.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Søndagsrundvisning med kunstner Peter Callesen
Søndagsrundvisning med kunstner Peter Callesen
Hvad gør man, når man elsker musik – men ikke kan gå til koncert?
Hvad gør man, når man elsker musik – men ikke kan gå til...
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller om kunsten bag ”Blot til pynt”
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller...
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Pro live wrestling på Salling!
Pro live wrestling på Salling!
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”