Kunst for alle sanser – Billedskolens efterår bugner af kreative tilbud

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Skive Kunstmuseums Billedskole åbner dørene til et efterår fyldt med farver, former og fordybelse. Programmet spænder fra collageaftener og foredrag til keramik, raku og linoleumstryk.

”Vi vil gerne give både børn og voksne mulighed for at udforske kunsten på en legende og lærerig måde – uanset erfaring,” siger billedskoleleder Anja Høegh.

Efteråret starter den 20. august med Collage-onsdag, hvor deltagerne arbejder med papir, farvelære og komposition. Dagen efter følger foredraget CoBrA-kunst i kirken, hvor formidlingsinspektør Helle Forbech Hvergel tager publikum med bag kulisserne på Carl-Henning Pedersens kontroversielle udsmykning af Ribe Domkirke.

For børn mellem 8 og 12 år byder billedskolen på et 8-ugers keramikforløb, mens de voksne kan prøve kræfter med raku-brænding over fire aftener i september. I weekenden 6.-7. september inviterer kunstner Sidse Friis til at udforske det kreative samspil mellem linoleumstryk og akvarelfarver.

”Vi ser det som et kreativt frirum, hvor man både kan lære noget nyt og opleve glæden ved at skabe med hænderne,” fortæller Anja Høegh.

Mere information og tilmelding

Programmet findes på Skive Kunstmuseums hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig de enkelte arrangementer.

Oplev de to særudstillinger

Har man endnu ikke nået at opleve Skive Kunstmuseums to særudstillinger, kan dette stadigvæk nås.

Indtil 28. september viser Kunstmuseet den sprudlende udstilling ”Drømmebilleder – Carl-Henning Pedersen”, som er en unik, retrospektiv udstilling med værker af den internationalt kendte kunstner Carl-Henning Pedersen; de fleste af værkerne har aldrig tidligere været udstillet.

Samtidig vises særudstillingen ”Allan Otte & Ulrik Møller”, der kan ses indtil først i det nye år. Oplev to af Danmarks fremmeste landskabsmalere gå i kunstnerisk dialog, når de mødes på Skive Kunstmuseum.

Skive Kunstmuseum har åbent tirsdag til søndag kl. 12-16.

Foto: Særudstillingen ”Allan Otte & Ulrik Møller” på Skive Kunstmuseum.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere