Ny formand i spidsen for Museum Salling

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Daniel Nors (A) er valgt som ny formand for Museum Sallings bestyrelse, hvor formanden skal vælges blandt de tre byrådspolitikere udpeget af Skive Byråd. De øvrige to politikere i bestyrelsen er Mia Johansen (F) og Jørgen Christiansen (V), som alle tre er nyvalgte til museets bestyrelsesarbejde. Hanne Torp Brodersen er genvalgt som næstformand. Hun har sammen med Kurt Nielsen siddet i bestyrelsen siden 2022, og de er begge udpeget for nuværende til og med 2027. Museets personalerepræsentant, byarkivar Kristian Buhl Thomsen, indtrådte også med årsskiftet. Hele bestyrelsen ser frem til et godt samarbejde om udviklingen af Museum Salling.

Daniel Nors har blandt andet bestyrelseserfaring som formand for SIK – én af egnens største foreninger med 1.200 medlemmer. Daniel er uddannet lærer i 2011 og har sidenhen læst en diplom i ledelse. Han har været ansat i Skive Kommune i knap 15 år – de sidste 5 som forebyggelses-koordinator.

”Vi skal turde at være ambitiøse for Museum Salling – jeg vil gerne sætte baren højt. Hellere blive skuffet end ikke at forvente noget.” udtaler Daniel Nors. ” Vi vil fortsætte den ambitiøse retning, der er lagt af den forrige bestyrelse – nemlig at opnå at endnu flere besøgende får en spændende og relevant oplevelse samtidig med, at Museum Salling styrker sin forretning”.

Museum Salling glæder sig over, at konstitueringen er på plads, så arbejdet med de mange opgaver i 2026 kan fortsætte. En af bestyrelsens opgaver er bl.a. at udarbejde en ny strategi for museet for 2027-2030. Iværksættelsen af udviklingsprojektet for Spøttrup Borg, videreudviklingen af Skive Kunstmuseum og Unesco Verdensarv er blandt de større projekter i museets virke.

Daniel Nors (A), formand for MUSEUM SALLINGs Bestyrelse (Foto: Skive Kommune)

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller om kunsten bag ”Blot til pynt”
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller...
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Pro live wrestling på Salling!
Pro live wrestling på Salling!
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum