Tro mod traditionen er årets udgave af Skivebogen på gaden, og den er den 115. af slagsen, siden den første udkom i 1909.
Hele to trafikale lokalhistoriske mærkedage fortælles der om. Næsten på dato er det i år 100 år siden, at Skive-Vestsalling Jernbane med endestation i Spøttrup blev indviet den 10. december. Forud var gået 25 års kamp med staten, amtet og de små sognekommuner for at få privatbanen etableret.
Det omfattende arbejde med at anlægge banen med de mange tilhørende stationsbygninger og trinbrætter skaffede arbejde til rigtig mange, og da togene først begyndte at køre, var der arbejdspladser i både togene og på stationerne. Men det varede kun i godt 40 år, for i 1966 kørte det sidste tog på strækningen.
Jernbanens historie har artiklens forfatter, Knud Mouritsen, der selv bor i Hvidbjerg, sat sig meget detaljeret ind i, og han krydrer fortællingen med mange billeder fra både anlæggelsen og driften af jernbanen.
Skivebogens redaktør, journalist Henning Just, Sdr. Thise, beretter om et andet lokalt trafikalt jubilæum. 1924 var også året, hvor «Motorfolkets færge» mellem Pinen og Plagen blev taget i brug. Det skete som en protest imod, at DSB-færgen mellem Glyngøre og Nykøbing var besværlig og dyr at komme med for de stadig flere bilister.
Togvognene havde førsteret til at komme med færgen. Så bilisterne, der ofte måtte køre op på en åben godsvogn for at blive færget over, kunne komme til at vente i timevis. Og en billet til bil og fører kostede 23,50 kroner i 1924 – svarende til flere dages løn for en arbejdsmand.
Reelt var der reelt tale om, at færgefarten mellem Pinen og Plagen blev genoptaget efter 50 år. For i flere hundrede år frem til 1873 sørgede åbne både med kraftige rokarle ved årerne rofærger for en ofte farefuld overfart mellem Salling og Mors. I 1700-tallet mistede således hele 20 morsingboer livet, da båden kæntrede med mus og mænd.
Henning Just skriver også om den nedrivningsdømte præstegård i Resen, som indtil en brand i 1968 var stuehuset til Gadegaard, der var et stort svinelandbrug. Byggegrunde udstykket fra Gadegaards jord på nordsiden af Kirkevej ændrede på få år Resens status fra landsby til en moderne forstad til Skive.
Tidligere museumschef Inge Kjær Kristensen fortæller om lokale kloge mænd og koner, der før 1900 med lægende planter, magi, trylleformularer og husråd, kurerede både mennesker og dyr, før lægevidenskaben tog over sidst i 1800-tallet.
De kloge mænd og koner blev opsøgt når husmorens nedarvede viden om lægende urter og planter ikke rakte. Først i 1853 fik Skive i Julius Schou, hvis gravsted stadig kan ses på Skive Kirkegård, sin første læge.
Vagn Krogh, der nu bor i Fredensborg, men som i en årrække underviste på Skive Gymnasium, tager læserne med på en tur til byens værtshuse i 1960’erne og 1970’erne, hvor antallet af beværtninger på det nærmeste eksploderede i takt med at Skive blev garnisonsby og fik mange ungdomsuddannelser.
En anden pensioneret gymnasielærer, Lars Kjærgaard fra Aarhus, fortæller om en drabelig kamp på ord og argumenter mellem sin oldefar Chr. Ledet og Jeppe Aakjær om de usle karlekamre, som Aakjær skildrede i romanen ”Vredens børn – et tyendes saga” fra 1904.
Ledet, der boede i Skøttrup ved Løkken, var en meget brugt skribent i det radikale Vendsyssel Folkeblad, som sammen med Højskolebladet lagde papir til fejden mellem de to, der ikke altid fandt sted i en urban tone.
En gammel Skivedreng, som Asger Klüver-Jensen, Værløse, karakteriserer sig selv, genfortæller en spændende og noget kulørt historie fra 1780 ”om den store skidehuskrig”, hvor den krakilske og stridbare herremand på Gl. Skivehus, Peder Lund, lagde sig ud med både befolkningen, byfogeden og militæret. Kildematerialet har Jeppe Aakjær i sin tid gravet frem på Landsarkivet i Viborg.
2024 var også året, hvor Nørregades Varehus lukkede efter 114 år. Grundlæggeren af butikken, Bernhard Fogh, var en driftig herre, et lokalt svar på TV-serien ’Matadors’ Mads Skjern – og han var en af Skive Museums fædre. Han var også en af hovedmændene bag De Midtjyske Ringriderfester og børnehjælpsdagene og formand for Skive Idræts Klub. Journalist og forfatter Merete Just, Sdr. Thise, tegner et portræt af Fogh i Skivebogen.
Skivebogen kan købes i byens boghandler og hos boghandleren i Nykøbing
Billedtekster
Skivebogen 1
Der var ofte masser af snak i skinnebusserne, som de sidste mange år befordrede passagererne, før banen lukkede den 31. marts 1966. Foto: Lokalarkivet i Spøttrup
Skivebogen 2
Kilden på Sdr. Boulevard var ét af Skives helt store gå-i-byen steder i 70’erne og 80’erne, og adskillige senere ægtepar kan fortælle, at de mødte hinanden på Kilden. Foto: Skive Byarkiv
Skivebogen 3
Som kunde hos Bernhard Fogh i Nørregades Varehus ventede man aldrig særligt længe på at blive ekspederet. I julen 2023 havde varehuset ikke færre end 20 ekspedienter bag disken – foruden indehaver-parret, Sigrid og Bernhard Fogh. Foto: Skive Byarkiv