Men manglende skarphed gav kun uafgjort i Gladsaxe.
Dagens kamp blev sædvane tro, når AB og SIK tørner sammen, en særdeles seværdig kamp. Masser af flot offensivt fodbold fra begge mandskaber med masser af chancer til følge.
Se også: http://www.skive-ik.dk/sik
Trods de mange chancer bød første halvleg blot på en enkelt scoring – sat flot ind af Martin Thomsen på frispark. Knap var anden halvleg sat i gang inden Klaus Lykke efter klumspil fik udlignet for hjemmeholdet.
Denne hurtige udligning ødelagde dog ikke humøret hos de gule, der fortsatte det offensive og flotte spil. Men trods en del chancer formåede ingen af holdene at score før Martin Thomsen efter 82 minutter atter bragte SIK foran. Kort tid efter scoringen kunne de gule have bragt sig yderligere foran, men chancen blev desværre som mange andre i dagens kamp misbrugt.
Med under ét minut tilbage af kampen slog AB en lang bold frem i Skive-feltet. Bolden blev snittet af en Skive-spiller og havde retning mod et selvmål, men Thomas Nørgaard fik bolden viftet væk, Desværre kom hjemmeholdets Kim Christensen først på returen og fik bolden skubbet over stregen til udligningen.
“Fuldstændig vanvittig kamp. Jeg ved ikke hvordan, jeg skal forklare, hvad der er foregået” var de første ord fra sportchef Jesper Larsen efter dagens opgør i Gladsaxe. “Vi havde et hav af chancer og burde have scoret 7 mål, men igen var vi ikke skarpe nok i felterne. Men stor ros til alle mand for en super indsats i en rigtig flot kamp med masser af flot fodbold fra begge mandskaber. Nu må vi tage revanche på søndag på Sparbank Arena i årets sidste hjemmekamp.”
Kampfakta:
AB-Skive 2-2 (0-1)
Målscorer:
0-1 39. min. Martin Thomsen
1-1 47. min. Klaus Lykke
1-2 82. min. Martin Thomsen
2-2 90. min. Kim Christensen
Startopstilling:
Thomas Nørgaard, Jesper Nielsen, Jacob Andersen, Christian Thyboe-Thomsen, Simon Broskov Jensen, Martin Thomsen, Allan Høvenhoff, Ayinde Lawal, Andreas Albers, Nicolas Bøgild, Morten Beck Andersen
Udskiftning:
60. min. Kristian Nielsen afløser Allan Høvenhoff
70. min. Søren Bøge afløser Ayinden Lawal
90. min. Matias Olsen afløser Simon Broskov Jensen
Advarsel:
AB – Casper Andersen
SIK – Simon Broskov Jensen, Morten Beck Andersen og Kristian Nielsen
Tilskuertal: 1.209