Flere gode film er på vej til Cinema4

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

SHABHOLM 31.08.23 // CINEMA4

Måske er der med en karakter med navnet Støjmund lige en hilsen til én af Skive-egnens døtre i den nye animationsfilm ‘Shabholm’?

Cinema4 i KulturCenter Skive viser den nye danske film af satirekollektivet Gigis, der er opfølgeren til animationskomedien ‘Blokhavn’ fra 2020.

I filmen har en oliesheik købt Bornholm og forvandlet øen til et mellemøstligt ferieparadis, men der er dog én regel; Det er kun for Shababs.

Ali, Hassan, Ahmed, Abdi, Musti er trætte af Danmark og diskrimination og sammen drager de mod solskinsøen. Men de bliver nødt til at efterlade deres bedste ven, Davito i Blokhavn, da han ikke er en ‘ægte Shabab’.

For første gang oplever Davito, hvordan det er at blive afvist og diskrimineret, da han bliver afvist af Shabholmerfærgen.

Men er ferieparadiset for godt til at være sandt, når Pia Støjmund vil lukke grænsen til Shabholm?

IDIOTEN 31.08.23 // CINEMA4

Cinema4 i KulturCenter Skive er klar med den danske film ‘Idioten’, der følger Tobias og Cille, der står på tærsklen til et nyt kapitel i deres liv sammen.

Cille er gravid og Tobias har opdaget, at hans kald i livet er at blive skuespiller; en, der kan underholde og bringe glæde til mennesker omkring ham. Men det unge pars optimisme udfordres af en omverden, der konstant synes at holde dem fra at udleve deres fælles drømme.

‘Idioten’ er et slice-of-life drama fra udkanten af Danmark. Om mennesker og i miljøer sjældent portrætteret på dansk film. Og med stærke og autentiske skuespilpræstationer, der rammer publikum med en autencitet – hårdt og præcist.

Filmen er instrueret af Kasper Rune Larsen, der i 2017 debuterede med spillefilmen ’Danmark’, hvor forfatteren Jacob Skyggebjerg spillede en stor birolle. Skyggebjerg kan i ‘Idioten’ ses i rollen som Tobias.

THE EQUALIZER 3 31.08.23 // CINEMA4

Cinema4 i KulturCenter Skive viser med ’Equalizer 3’ nu den tredje film i trilogien om den pensionerede militærmand Robert McCall (Denzel Washington), der lever et stille liv i det sydlige Italien.

Han kæmper med sin fortid, hvor han arbejdede som snigmorder for regeringen, og han har altid forsøgt

at rette op på fortidens synder ved at beskytte de undertrykte.

I den lille italienske by, hvor han har slået sig ned, opdager han, at flere af hans nye venner bliver trynet af

den lokale mafia. Nu ved McCall, hvad han må gøre.

I dette sidste kapitel af trilogien må han endnu engang blive de godes beskytter og tage kampen op mod den nådesløse italienske mafia.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere
Havevandring i Spøttrup Borgs lægeurtehave og park
Havevandring i Spøttrup Borgs lægeurtehave og park
Påskeudstilling på Karolines Hus
Påskeudstilling på Karolines Hus
Slow Looking – En kunstpause i hverdagen
Slow Looking – En kunstpause i hverdagen
Skive Billedskole åbner dørene for nye åbne værksteder for unge og voksne
Skive Billedskole åbner dørene for nye åbne værksteder for...