Mange gæster i KCS og Skive Theater

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Det er ikke helt skævt, hvis man som gæst i KulturCenter Skive eller Skive Theater for tiden hilser på mange, man kender eller at man oplever, at man langt fra er de eneste på de magelige sæder.

Foråret byder traditionelt på mange gæster – men lige nu sprænger kulturlivet alle rammer, for mange i det midt- og vestjyske går målrettet efter gode oplevelser i dette forår. Billetsalget i Skive er steget markant på det seneste – og det vækker stor glæde:

”Ikke alene har påskens lidt triste vejr lokket mange i biografen. Vi har siden årsskiftet også haft rigtig mange gæster til de kulturelle arrangementer. Også flere end vi plejer. Vi gør billetsalget op hvert år den 1. januar, og i år fik vi den glædelige overraskelse, at på nær 185 billetter havde vi solgt dobbelt så mange billetter til i år, som vi havde på samme tid sidste år.”

Det siger direktør for KCS, Knud Bjerre.

Undersøgelse på undersøgelse har ellers vist, at blandt store dele af den danske befolkning har kulturvanerne ændret sig de seneste år efter corona og inflation, og i dele af landet har det været en kamp at få borgerne til at bruge penge på kulturoplevelser i samme grad som før kriserne.

Det har en måling af danskernes kulturforbrug – Kulturbarometeret, som løbende bliver udarbejdet af Applaus i samarbejde med Epinion og Dansk Kulturliv – flere gange dokumenteret.

Men KulturCenter Skive og Skive Theater er sluppet nådigt fra det hele, og det kan der være mange grunde til som at mange roser komfort, magelige stole og maden i restauranten.

”Det har aldrig været vigtigere at kende sit publikum og forstå deres ønsker, og vi oplever overvejende, at en stor bredde er vigtig, men vi vælger også at give nye talenter god plads. Vi præsenterer mange nye standup-navne som Jonas Mogensen, som vi har hele seks shows med, fordi vi har fornemmelsen af, at folk gerne vil more sig på en begavet måde. Vi har også udsolgte aftener med adskillige andre komikere, ligesom vi også oplever stor interesse for live-musikken,” fortæller Knud Bjerre.

Derfor er humøret helt i top i kulturcentret.

”Vi er meget optimistiske. Vi oplever ikke alene, at vores omhyggelige planlægning af et bredt kulturprogram giver pote. Vores oplevelse er også, at selv om folk aldrig helt vendte os ryggen under svære tider, vælger mange nu at bruge flere penge på kultur, og derfor er vi ofte mange i salene – uanset om det er til koncerter eller biograffilm,” siger Knud Bjerre.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere