Phil Collins – en god historie om højtelsket musik

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Hører du til den store fanskare, som britiske Phil Collins kan prale af, så gør dig klar til at blive blæst bagover når Henrik Milling og Nicolai Molbech lørdag den 11. november i KulturCenter Skive fortæller hele Phil Collins’ historie i lyd og billede.

Det bliver bakket op af Jan Glæsels skarpslebne stjerneorkester Rumors Corner.

Det bliver et to timers historiebåret lydværk i et fuldstændigt originalt format. Det er mødet mellem en live podcast og en koncert, som skaleres op med en nærmest filmisk brug af lydeffekter, musik og visuals.

Da Phil Collins i 1970 blev trommeslager i Genesis, markerede han sig som sangskriver i bandet og senere som sangeren, der skulle redde orkesteret efter Peter Gabriels exit. Da Phil Collins senere indtog pladsen som leadvokalist, ændres den vestlige verdens lydbillede – i bogstavelig forstand.

Det ikoniske trommefill fra solosinglen ”In The Air Tonight” indvarslede senere et tordenskrald af ren musikalsk energi, som ingen før eller siden har oplevet på samme plan. Ingen anden kunstner har haft samme succes fordelt ud over en solokarriere, en bandkarriere og et ufatteligt antal producer- og sangskrivnings sessions for andre kunstnere.

Bag ved succesen står der dog en anden virkelighed og blinker med roterende røde advarselsblink. For hvordan kan man jonglere et arbejdspres der kræver et døgn på 72 timer og samtidigt være nærværende over for familie og børn? Og måske vigtigst – sig selv?

Phil Collins’ liv synes at være et langt triumftog af fantastiske hits og bedrifter, der tit er så grinagtigt vanvittige at man knapt tror det kan være sandt. Men at der samtidigt lurer en overraskende og trist hemmelighed i baggrunden, som sjældent er blevet bragt frem i lyset – det må du indløse billet for at få opklaret.

Showet er det tredje i rækken som før har handlet om Earth, Wind & Fire og George Michael – det er skabt og produceret af Milling, Molbech, Glæsel og Kulturværftet.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller om kunsten bag ”Blot til pynt”
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller...
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Pro live wrestling på Salling!
Pro live wrestling på Salling!
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum